Hvem er Mikael Hoffmann?

Print-venlig side

Mikael HoffmannJeg er 50 år og bor på Frederiksberg sammen med min familie. I efteråret 2009 blev jeg far til en dejlig datter.
Jeg er uddannet psykoterapeut, www.id-psykoterapeutuddannelsen.dk, ingeniør og skibsfører.


Inden jeg fortæller mere om mig selv, vil jeg lige stille dig 5 spørgsmål:
  1. Hvad drømmer DU egentlig om i dit liv?
  2. Har du stadig nogle uopfyldte drømme og mål?
  3. Da du var barn, drømte du da om hvad du ville gøre og blive, når du blev voksen?
  4. Hvor mange af disse mål er indtil nu gået i opfyldelse?
  5. Hvad har du selv gjort for at nå dine mål?
Jeg har også haft drømme og mange af dem er allerede gået i opfyldelse.

I 12 år sejlede jeg som styrmand og kaptajn i handelsflåden og besøgte mange spændende lande i verden. Det var dengang skibene lå i interessante havne mange dage og der var masser af tid til at se de pågældende lande.
Og i mine lange ferier rejste jeg rundt i verden, både med rygsæk, men også mere luksuriøst. Jeg har allerede i mit liv besøgt flere end 40 forskellige lande.
Fordelen ved dette liv var, at jeg havde masser af tid og penge til at rejse rundt - men jeg brød mig ikke om at være væk hjemmefra i mange måneder af gangen.

Dette liv sluttede da jeg var 30 år.

Så blev jeg ingeniør, og jeg startede med det samme egen virksomhed som selvstændig rådgivende konsulent. Det betød masser af spændende arbejde og jeg var min egen boss, hvilket passede mig fint.
Men det var utroligt stressende, fordi jeg hele tiden var på udkik efter nye kunder, næsten inden jeg var færdig med de gamle.
Fritiden var så som så, og indtægten svingede vildt op og ned. Jeg har prøvet både at tjene STYRTENDE med penge - og i mange måneder ikke at tjene een eneste krone.
I de perioder, hvor det ikke gik så godt med mit firma, var jeg tvunget til at tage lønnet arbejde ved siden af.

Dette liv sluttede i januar 2004, hvor jeg brændte ud. Det ændrede mit liv radikalt, og det tog mig et halvt år at komme oven vande, og yderligere et år at finde mig selv igen.

Jeg har nu endelig skabt mig en vidunderlig tilværelse, som jeg nyder fuldt ud.

Min arbejdsuge er på cirka 15 timer.
Jeg har dermed et deltids arbejde med en fuldtids indtægt!
Jeg arbejder typisk tirsdag og fredag, og mit arbejde består i at coache andre over telefonen eller fysisk i min klinik på Frederiksberg, eller at skrive artikler og rapporter (se eksempler ved at klikke her) eller måske at holde et foredrag i ny og næ.
Jeg laver også mine egne hjemmesider som fx denne her.

Forskellen mellem mit "job" og konventionelle jobs er, at i et "normalt" job bruger man 80% af sine ressourcer på de 20% mest problematiske aktiviteter. Det kan være utilfredse kunder, mangler, fejl og lignende.
Jeg, derimod, bruger 80% af mine ressourcer og min tid på de 20% mest positive og behagelige aktiviteter. 
Dette er samarbejde med mennesker, der selv ønsker at få det bedre. 
Klik her
for at læse om nogles erfaringer med dette.

Jeg hjælper folk med at finde et formål med deres liv. Med at komme på fode igen, hvis de har mistet fodfæstet.

Jeg elsker at rejse og rejser til fremmede lande flere gange om året.
Klik ind på Mit Liv for at læse mere og se billederne.


Jeg går i fitness-center, svømmehal og til yoga, jeg cykler en hel del, og løber på rulleskøjter om sommeren.

Jeg har forskellige tillidserhverv:

Så alt i alt er jeg en glad mand, med en dejlig familie, og jeg lever et rigtigt godt liv.
....hvilket jeg gerne vil hjælpe andre med at kunne også.

"Da du blev født, græd du, og Verden glædede sig....
Lev dit liv således,
at når du dør, så græder Verden, og du glæder dig!"


www.MikaelHoffmann.dk