Mere end 30 års erfaring har vist kræfthæmmende
effekt af vitamin-C i såvel reagensglasforsøg, dyreforsøg som
humanforsøg.
Alligevel anser Kræftens Bekæmpelse det ikke for acceptabelt at
anvende endnu.
Velkendt effekt på mennesker
Allerede i 1936 publicerede en ung reservelæge på Blegdamshospitalet i
Ugeskrift for Læger et forsøg på to leukæmipatienter, hvor sygdommen
bedredes på behandling med vitamin-C (1). Den unge reservelæge var den
senere så navnkundige professor i pædiatri, Preben Plum.
For 40 år siden fandt forskere første gang, at vitamin-C selektivt dræber kræftceller i tumorer (2), og allerede 7 år efter kunne nobelpristageren Linus Pauling og den skotske kirurg Ewan Cameron publicere et studie, hvor de have konstateret en hidtil uset overlevelsestid for kræftpatienter behandlet med vitamin-C (3), og de kunne reproducere resultaterne et par år senere (4).
Mayoklinikken i USA lagde hurtigt låg på debatten med et studie på kræftpatienter med meget små doser vitamin-C givet som tabletter, hvor man som bekendt ikke kan indtage ret meget, før man får diarré; –kroppens naturlige ”overløbsventil”.
I 1982 kunne japanske forskere reproducere Pauling og Camerons usædvanligt lange overlevelse for kræftpatienter på Vitamin-C (5).
Siden har der været publiceret talrige både dyre- og humanforsøg med behandling af kræft med vitamin-C.
Det nye gennembrud
For nogle år siden begyndte man på National Institute of Health i USA
at se de gamle forsøg efter i sømmene, og fandt det relevant at
efterprøve dem, og i 2006 publicerede man et stort anlagt
laboratorieforsøg, der viste, at når man udsætter kræftceller for
C-vitamin i de høje doser, som kan opnås ved intravenøs indgift, så
medfører det øget celledød hos cancercellerne, vel at mærke uden at
skade de normale celler(6).
Dette ansporede NIH til at gå videre, og i sidste uge hørte vi så om deres sidste publikation (7), hvor de havde vist betydeligt svind i tumorstørrelse hos mus med implanterede kræftsvulster, som blev behandlet med intravenøs vitamin-C.
Den nye skepsis
Nu skulle man jo tro, at disse nyheder blev modtaget med begejstring og
optimisme i en organisation som Kræftens Bekæmpelse, hvis fremmeste mål
vel bedst beskrives i foreningens navn; -men nej.
Vi ser i dagens BT, at Anja Olsen fra Kræftens Bekæmpelse, som ellers forsker i kost- og livsstilsbetydning for kræft absolut ikke er begejstret.
Hun siger til BT: ”Det er etisk på kanten, når nogle behandler med C-vitamin. Nye behandlinger skal godkendes efter helt faste regler, hvilket blandt andet betyder, at der skal udføres forskning baseret på mennesker. Før dette er gjort, ved vi ikke, om det virker, ligesom vi ikke kan udelukke bivirkninger, siger hun.”
Det er naturligvis let for en forsker i Kræftens Bekæmpelse at kræve mere forskning. Det er jo det Kræftens Bekæmpelse laver. Og hvor er det let at bruge mere tid på forskning, når man ikke fejler noget. Men her knækker filmen.
Kræftens Bekæmpelse må vågne op
For forskere langt fra patienter og for administratorer bag lukkede døre
er det naturligvis vanskeligt at forestille sig; men som enhver
praktiserende læge ved, så er tidsfaktoren for en kræftpatient af
helt andre dimensioner end for raske.
Den patient, som har terminaltilskud, fordi ”yderligere behandling er udsigtsløs”, har ikke en tidsramme på flere år, før det viser sig om en behandling virker eller ej. Han kan ikke sige ”lad os vente og se”, for så får han aldrig at se.
Han søger en udvej til at forlænge livet og tilkøbe sig lidt ekstra tid. Skal han ikke have den mulighed? Og er det ikke bedre, at han vælger en behandling, som hviler på evidens end alt muligt andet?
Tilmed står vi med en behandling, som igennem 10-15 års brug har været fri for bivirkninger, og en behandling, som har talrige både dyreforsøg og humanforsøg som evidensgrundlag.
Vågn op KB, og pak jeres moraliseren ned. I har ikke noget at have den i.
Danmark har topplacering i kræftforekomst og bundplacering i kræftbehandling.
Flere klinikker
En bivirkningsfri kræftbehandling, som selektivt rammer kræftceller
uden samtidigt at skade normale celler, er den ideelle kræftbehandling.
Når det en gang siver ind i det offentlige sundhedsvæsen og i Kræftens Bekæmpelse, hvor god en palliativ og livsforlængende behandling Vitamin-C kan være, så må vi håbe, at der vil blive etableret store ambulatorier, så denne behandling i fremtiden kan blive et gratis tilbud til kræftpatienter i Danmark.
Litteratur:
Vitalrådets nyhedstjeneste 13. august 2008
Yderligere oplysninger:
Speciallæge Claus Hancke
Speciallæge Niels Hertz
Vitalrådet - www.vitalraadet.dk
Lyngby Hovedgade 37
2800 Kgs. Lyngby