Graviditet
Det går rigtigt godt med graviditeten. Vi er lige så langt henne, som ugenummeret i året, og vi forventer at nedkomme til september/oktober 2009.
Faktisk synes jeg, at det er påfaldende, så godt det går, i forhold til en hel del af vores omgangskreds. En af mine venner har i cirka 5 år forsøgt at få børn, og først nu er hans kone gravid.
Og en del mennesker i vores bekendtskabskreds har andre typer udfordringer..
Men her går det strygende. Vi blev jo gravide kun to måneder efter at vi valgte, at nu ville vi have børn sammen.
Nakkefoldsprøven viste en risiko på 1:1400, hvilket er en ekstrem lille risiko for Dawns, især i betragtning af Pernilles alder (40 år).
Pernille har ikke haft nogen former for cravings (overspiseri af
bestemte ting) på noget tidspunkt i hele graviditeten, hvilket formentlig er tegn på, at
hendes krop ikke mangler nogen specielle næringsstoffer. Andre gravide kvinder har nogen gange de mærkeligste spisevaner, og jeg mener, at der er fordi deres underbevidsthed véd, at der er et eller flere grundstoffer, kroppen mangler - og den ved også i hvilke typer kost at disse skal findes. Da jeg var barn, kan jeg huske, at det gjorde dybt indtryk på mig, da jeg fandt ud af, at en af mine gravide folkeskolelærere spiste citroner, som vi andre spiste æbler. Jeg har også
hørt om en anden, der spiste store mængder spegesild.
Pernille har heller ikke haft kvalme eller opkast. Det mener jeg formentlig er et udtryk for at hun ikke indtager noget, som kroppen ikke vil have. Det kan være blot en lille smule af noget i maden eller luften, som gør at kroppen vælger at kaste det hele op. Det kan være krydret mad, eller noget som måske er direkte giftigt!
Pernille er i det hele taget helt i topform helbredsmæssigt, men vi gør også hvad vi kan for at leve sundt og godt.
Der er en anden ting, der er gået op for mig, som nok hænger sammen med ovennævnte.
På mine fire Caminovandringer (se www.MikaelHoffmann.dk/camino) de seneste tre år er samtlige deltagere, der ikke i forvejen tog nogen former for kosttilskud, stoppet før tid og givet op. Derimod er samtlige de deltagere, der løbende havde taget effektive kosttilskud (mig selv inklusive) gennemført, hvad vi satte os for. Det synes jeg er lidt påfaldende.
Jeg er jo i færd med at skrive en bog om blandt andet godt helbred og de valg vi træffer. I et af afsnittene i denne bog vil jeg uddybe ovennævnte punkt om graviditet og langdistance-vandring. Om hvad vi putter i munden, og hvad vi ikke putter i munden. Om mangler og forgiftninger.
Egentlig er det ret logisk, at hvis kroppen mangler et eller flere næringsstoffer, kan der opstå problemer. Specielt et foster er meget sårbart, kompliceret og
kræver mange ressourcer i form af de fleste næringsstoffer. Caminovandring er ligeledes noget helt ekstremt (300 km på 14 dage).
Men i hverdagen er der også udfordringer, som kræver gode ressourcer, for at undgå at blive syg, og for at have energi nok til at klare sig godt.
Så det er blot et spørgsmål om at sørge for at tilføre samtlige næringsstoffer, hvis man vil have det optimalt. Og selvfølgelig at undgå forgiftninger, der skader kroppen.
Så enkelt – og alligevel så svært.
Men heldigvis er valget vores eget.
