Bog 3 - "Frihed - med godt helbred"
Af exam. ID-psykoterapeut, life-coach og forfatter Mikael Hoffmann
Denne side læses bedst i
1) Forgiftning,
2) Mangeltilstand og/eller
3) Psykisk eller følelsesmæssig ubalance.
1) Forgiftning. Hvad som helst vi får for meget af, virker som gift på kroppen. Hvis du drikker 50 liter vand om dagen i en måned, vil du dø af det. Hvis du løber marathon hver dag, kan det slide uhensigtsmæssigt på kroppen. Hvis du ryger, kan du få lungekræft.
2) Mangeltilstand. Hvad som helst vi får for lidt af, kan tære så meget, at vi kan dø af det. Mangel på C-vitamin giver efter en måned skørbug, og efter et halvt år kan man dø af det. Den mad, du vælger at spise, bestemmer hvordan dit helbred og performance er. Hvis du ikke dyrker motion eller rører dig, kan du få forskellige livsstilssygdomme.
3) En langvarig psykisk påvirkning eller et traume (hurtig voldsom påvirkning) sætter sig i kroppen. Hvis du hver dag får at vide at du er et fjols, vil du begynde at tro på det, og du kan risikere overvægt (for at beskytte dig). Et chok kan forårsage at cellerne begynder at dele sig ukontrolleret og at cellerne ikke går til på det tidspunkt de var designet til dette (jeg må i henhold til loven ikke nævne sygdomme ved navn, fordi jeg ikke er læge, så det må du selv regne ud).
Hvis man på sygehuset får konstateret diabetes eller kræft, er sygdommen/ubalancen jo ikke kommet samme dag eller lige før. Den har været undervejs i adskillige år. Men pludselig er symptomerne blevet så tydelige, at man kan diagnosticere ubalancen.
Hvad er mulighederne for helbredelse, hvis man har fået konstateret kræft i fx et bryst eller en testikel? Konventionelle læger kender kun tre muligheder: Forgiftning med kemo, forbrænding med stråling, eller at fjerne legemsdelen med operation. Forsvinder kræften af den grund? Med mindre man ændrer sin livsstil, så kræften holder op af sig selv, kan den sprede sig til andre organer og lemmer. At ændre livsstil og holdninger er også en mulighed at gøre længe forinden, men det er helt naturligt ikke at ændre noget, der virker – indtil det ikke virker hensigtsmæssigt mere. En sygdom eller operation kan være anledningen til at kigge sine livsværdier og livsførelse efter i sømmene. Blot er det lidt trist, at nogle mennesker skal helt derud, hvor de har gennemgået forfærdelige lidelser, inden de foretager de nødvendige justeringer i deres liv. Fx at mangle en legemsdel, kan måske have stor indflydelse på selvværd, seksualitet og dagligdag.
Hvis man vælger at fortsætte med at ryge cigaretter, efter at man er blevet opereret for lungekræft, kan man risikere at situationen og livskvaliteten forringes yderligere. Dette faktum kan kun komme bag på rygerne selv.
Jeg mener, at hvis man vil gøre noget ved sine helbredsmæssige udfordringer, må man gøre følgende:
Hvis man både fjerner giften (forurening, alkohol, nikotin osv), og man tilfører de nødvendige næringsstoffer (vitaminer, mineraler osv), og man erstatter stress, uhensigtsmæssige holdninger og overbevisninger med en sund og afbalanceret indstilling og livsførelse – så er sandsynligheden for at man får et meget bedre helbred overvældende stor.
Der kan være forskel på symptomer og årsager. Tænk blot på bilens olielampe. Hvis den blinker, er det et symptom, mens årsagen er manglende olie i motoren. Hvis vi kun slukker lampen, fordi vi ikke vil finde os i blinkeriet, men undlader at hælde olie på motoren, får vi helt sikkert store problemer lidt senere.
Feber kan være et symptom på en betændelsestilstand, men er ikke sygdommen i sig selv. Hvis man kun slår feberen ned (med medicin), men ikke gør noget ved betændelsen (fx hjælper kroppen med at styrke immunforsvaret), har man fjernet symptomet. Arsagen er ikke fjernet. Problemet er blot udsat. Pudsigt nok er en forhøjelse af legemstemperaturen en støtte til immunforsvaret, der skal bekæmpe de fjentlige indtrængere. Så det ubehagelige symptom hjælper os i det lange løb. Hvis vi fjerner det, fordi det gør ondt, skader vi faktisk os selv dobbelt.
Svenske skærgård
Jeg mener at et stærkt immun-forsvar og hormon-system er altafgørende for et godt helbred! På den måde kan kroppen vedligeholde og reparere sig selv. Jeg vil gerne illustrere dette med følgende beskrivelse:
Billedligt set er det som at sejle i den svenske skærgård med en masse klipper og skær. Vandstanden er immunforsvaret, og de undersøiske klipper er de forskellige helbredsmæssige udfordringer. Jo lavere vandstanden er, jo større er risikoen for at sejle på et skær, så bunden på skibet bliver flået op, med efterfølgende bordfyldning og eventuelle forlis.
Hvis vandstanden derimod er tilstrækkelig høj, er man i stand til at sejle hen over klipperne uden risiko. Vandstanden er høj, når man har styrket sit immunsystem og bragt balance i hormonerne. Det kan for eksempel være at spise sund mad, at have tilstrækkelig adgang til grundlæggende næringsstoffer, kvalitetssøvn, nærhed, omsorg, gode relationer og højt selvværd.
Klipperne repræsenterer de forskellige udfordringer. For nogle mennesker er det højestliggende skær for eksempel blodsukkerkontrol-problemer. For andre kan de højeste skær være led-problemer. For de sidstnævnte mennesker kan blodsukkerkontrol-problemer være klipper som ligger betydeligt lavere …… (billedligt set).
En kunstig måde at hæve sin ”båd” på er med medicin. Billedligt set er det som at stylte sin båd op på stænger og pontoner. Det gør båden mere sårbar og ustabil at være nødt til at balancere rundt på disse høje ting, og faldet kan blive mere dramatisk, hvis konstruktionen braser sammen, i blæsevejr (psykiske eller fysiske udfordringer, fx fyring eller udmattelse).
Hvis man vil have et højt ”vandspejl” (styrkelse af immun-forsvar og hormon-balance) er det en god idé at leve sit liv i balance med for eksempel sund økologisk kost, tilstrækkelig adgang til grundlæggende næringsstoffer, motion, kvalitetssøvn, opbyggelige samtaler, gode relationer og ro i sindet, passende udfordringer, højt selvværd og lignende.
”Vandstanden” i ovennævnte billede af den svenske skærgård kan synke på grund af en svækkelse af immun-systemet med FOR LIDT (en mangeltilstand) fx kærlighed, omsorg, sikkerhed, motion, spiritualitet, nødvendige basale næringsstoffer og så videre.
Eller ”vandstanden” kan synke på grund af FOR MEGET (forgiftning) fx stress, forurening, giftstoffer, medicin, dårlig kost, mangelfuld kost, tilsætningsstoffer, sukker, alkohol, tobak, chok/traumer og så videre.
Når vandstanden sænkes, risikerer man at løbe ind i præcis DEN klippe, der for dette menneske er tættest under overfladen – og det er forskelligt fra menneske til menneske og fra alder til alder.
Så en god ide er i god tid at sørge for at vedligeholde sin krop med sund kost, motion, nødvendige kosttilskud, ro og hvile, gode relationer, samt helhed i livet. På den måde holder ”vandspejlet” sig højt, og man forbliver sund og rask.
Det er ikke spor tilfældigt om man er syg eller rask, men derimod et valg – bevidst eller ubevidst.
Brandalarm
Hvad er forskellen mellem symptomer og årsager?
Lad mig illustrere det med et billedligt eksempel:
Brandalarmen ringer. Vi er klar over, at noget er galt. Det brænder et sted!
Men alarmen går jo ikke i gang med det samme. Årsagen (ildebranden) startede et stykke tid forinden.
Den larmende alarmklokke er kun et symptom på, at der er noget andet galt.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at få standset klokken, så støjen forsvinder.
Hvis vi kun er interesserede i at slukke for larmen uden at gøre noget andet, risikerer vi, at skaden fra branden udvikler sig og kan ende i en katastrofe.
Så det er GODT, at brandalarmen lyder højt og øredøvende, selv om det er generende.
Måske er det et osende stearinlys, der har sat den i gang - eller måske er det en kæmpe ildebrand, der er under opsejling. Der er ingen tvivl om, at brandklokken vil fortælle os et eller andet, som vi med fordel kan give opmærksomhed og gøre noget ved.
Hvis du var brandchef, hvad ville du så gøre, når brandalarmen lyder?
Hvis du ikke aner, hvad der er galt, eller hvor det brænder, ville det måske være en god ide først at finde ringeklokken. Hvor hænger den henne? Den er det eneste sikre holdepunkt, du har, og du kan høre den helt tydeligt.
Når du har fundet klokken, følger du ledningerne til fx en relæstation, men relæstationen er stadig ikke årsagen..... Det hjælper ikke blot at pille relæstationen ned.
Efter relæstationen følger du ledningerne, til du kommer til en røgdetektor. Vil du stoppe her? Er det røgdetektoren, der er det store problem?
Røgdetektoren har registreret røg. Rummet er fyldt med røg. Skal vi bare fjerne røgen? Hvad vil der ske, hvis vi bare åbner vinduerne, for at få røgen ud? Som bekendt er det ikke nogen god idé, fordi det bringer ilt ind, og en ildebrand bliver større af at få ilt tilført. Så røgen er heller ikke årsagen, men stadig kun et symptom.
Følg røgen til udspringet, og nedenunder finder vi flammerne. Først nu nærmer vi os årsagen!
Hvordan slukker man flammerne? Det gør man enten ved at fjerne ilten (at kvæle ilden med fx et tæppe, CO2, skum eller pulver) eller ved at fjerne varmen (med fx vand) eller ved at fjerne det brandbare materiale (ved fx at bære det brændende ud eller at slukke for en gas-tilførsel). Disse tre måder kender enhver brandmand som brand-trekanten. Så enkelt er det! Når bare én af de tre ting (ilt, varme eller brandbart materiale) er fjernet, slukker ilden af sig selv. For meget og for lidt…..
Så der er en grund til, at vi føler smerte. Den fortæller os nemlig, at der er noget galt et sted.
Det er derfor, at smerte er godt!
Hvis vi blot sminker symptomet med smertestillende bivirkningsbefængt medicin eller økonomiske hjælpepakker, så er der ikke gjort noget ved ÅRSAGEN, og vi risikerer, at skaden fortsætter og bliver værre.
En del af de helbredsmæssige udfordringer er udrensning, det vil sige kroppens måde at slippe af med affald på. Hvis vi hjælper kroppen med dette, er affaldshåndteringen betydeligt lettere, end hvis vi modarbejder processen.
Bogen forventes at udkomme ultimo 2011.
Tilbage til forsiden
