Psykologiske forsvarsmekanismer
På samme måde som kroppen har sine forsvarsmekanismer (immunforsvaret), har psyken det også. Nogle menneskers forsvarsmekanismer søger at genskabe stabilitet og fjerne den psykiske ubalance, som typisk opleves som nervøsitet og dernæst angst.
Forsvarsmekanismerne bruges ubevidst til at forsvare sig mod frygt eller uacceptable og konfliktbetonede følelser eller tanker.
De fleste psykologiske forsvarsmekanismer løser de konflikter, som personen ikke umiddelbart er i stand til at løse, enten fordi vedkommende dermed ikke kan få øje på problemet der skal løses, eller fordi vedkommende ikke kan finde ud af hvordan problemet skal løses. Hvis det psykologiske forsvar ikke virker tilfredsstillende, udvikles en krise, en konflikt, et traume eller andre ”sygelige tilstande”.
I virkeligheden er det psykologiske forsvar særdeles kompliceret og til tider vanskeligt at forstå, men jeg har her forsøgt at simplificere det i syv områder:
Fortrængning. Fortrængning er den hyppigste og vigtigste forsvarsmekanisme. Konfliktstoffet flyttes fra bevidstheden over i det ubevidste. De fortrængte følelser er imidlertid ikke ”væk”, men kan dukke op, enten i drømme, når vi har indtaget alkohol, eller når vi er i pressede situationer (fx i forbindelse med stress). Fortrængning er den vigtigste forsvarsmekanisme, fordi den kan bruges som ”nødbremse”, det vil sige at når al anden bearbejdning af konfliktstof mislykkes, kan fortrængning ”fjerne” problemet og dermed fritage personen for de uacceptable følelser. Problemet er naturligvis ikke løst, bare fordi det er fortrængt.
Eksempel: Kurt er blevet overfuset af sin chef, men glemmer det og føler heller ingen vrede. Han taler ikke til nogen om det, og bliver ved med at være glad for sit arbejde. Men efterhånden udvikler Kurt en depression som resultat af fortrængningen.
Benægtelse. Dette er en form for fortrængning. Eksempel: Enken benægter at ægtefællen er død, eller medarbejderen benægter en fyring. Herunder hører også bagatellisering og romantisering.
Projektion. ”Tyv tror hver mand stjæler”. Projektion betyder, at man tillægger andre noget, man ikke bryder sig om i sig selv. Man tillægger andre mennesker motiver, som man selv har. Når nogen til stadighed har uoverensstemmelser, stridigheder, diskussioner og kommer i konflikt med deres omgivelser, er der ofte tale om, at disse mennesker ikke kan se andre mennesker på grund af deres egne projektioner. I virkeligheden er det deres egne svagheder, som de slås med, men disse er blot projiceret ud på andre (heraf navnet projektion). Modparten beskyldes for (altid!) at være uærlig, grov, nærig, egoistisk, hensynsløs, ukritisk, usaglig, ufølsom, skattesvindler mv. Der er ofte tale om modsætningsfyldte generaliseringer. Det skal har bemærkes, at i ophedede diskussioner er de tre ord Du, Altid og Aldrig en farlig cocktail.
Devaluering. Man nedgør andre - eller sig selv.
Rationalisering. Ved rationalisering kommer man med forklaringer, som på en måde er rigtige nok, men de er bare ikke tilstrækkelige.
Eksempel: At man kommer for sent hjem og undskylder sig med trafikken. Men hovedårsagen til forsinkelsen er, at tiden løb fra en og man kom for sent fra kontoret.
Intellektualisering. Intellektualisering er en speciel form for rationalisering. I stedet for at stå ved de følelsesmæssige grunde til sine valg og handlinger, kommer man med lange intellektuelle begrundelser og undskyldninger for det skete.
Reaktionsdannelse. Når vi viser det modsatte af det, vi føler. Fx at man viser venlighed, når man egentlig er vred, eller man tilslutter sig det, som man normalt er imod.
