Hvordan får man et sundt og velskabt barn?


Sofia 2 måneder - og Sofia 1 time gammel.

Jeg er blevet far, og det er en fantastisk oplevelse!
Både barn og mor (og far) har det forrygende godt. En velskabt og sund pige så dagens lys fredag den 2. oktober 2009 klokken 20.30 på Frederiksberg Hospital (to dage før termin).


VISION BOARD Klik på et billede herunder for at se det i stor størrelse. Og brug Browserens TILBAGE-knap for at komme tilbage til dette vindue.

Den 1. januar lavede vi et vision-board, som vi altid gør den første dag i det nye år. Vi klipper billeder ud og sætter op på et stykke karton, som hænger i soveværelset. Billeder af ting eller begivenheder, vi gerne vil have eller opleve i året der kommer. Jeg havde sat en lille prinsesse på med krone om håret.
Cirka to uger senere blev min kone gravid.
Fra tidspunktet hvor vi besluttede os til at vi ville være forældre, til hun i januar blev gravid, gik der kun to måneder, til trods for hendes og min alder (40 og 49). Med denne relativt høje alder er der ”normalt” flere odds imod at få et sundt barn, end hvis man er yngre.


FORBEREDELSE

Vi har forberedt os grundigt på dette barn. Vi er meget bevidste om vores sundhed og velvære. Dette indebærer primært: Vi har gennem mange år spist kosttilskud regelmæssigt. Vi har fundet nogle, som jeg har erfaring med skaber gode betingelser for undfangelse, graviditet og fødsel. De giver kroppen de byggesten, som den har brug for, for at den kan fungere optimalt.
Sundhed som fertilitets-accelerator gør sig gældende både for manden og for kvinden. Moderkagens tilstand hænger sammen med, hvor sundt faderen har levet og dermed sædens kvalitet.


GRAVIDITET OG FØDSEL

Min kones graviditetsperiode gik helt fantastisk godt. Læs mere på www.MikaelHoffmann.dk/graviditet Hun havde ingen cravings (det vil sige abnorm trang til specielle madvarer, hvis kroppen mangler bestemte næringsstoffer). Hun havde heller ingen kvalme (hvilket kan være tegn på at der er noget kroppen (og fosteret) ikke vil have, fx giftstoffer).

Selve fødslen gik også godt. Vi tog over på fødeafdelingen klokken 18 om fredagen, og 2½ time senere var min datter født.
Normalt forbliver de ambulante fødende 4-6 timer på hospitalet for at blive observeret, men allerede efter 3 timer havde vi lyst og kræfter til at tage hjem, og det fik vi lov til. Det siger også noget om, hvor godt min kone havde det, bortset selvfølgelig fra udmattelse.

Jeg mener ikke, at det er helt tilfældigt, at min datter er så sund og rask som hun er. Det har lige så lidt med held at gøre, som at søfolk for 200 år siden pludselig undgik at få skørbug, selv om de blev ved med at sejle mere end et halvt år ad gangen. De foregående 300 år led i hundrede-tusindvis af søfolk alle mulige kvaler og rigtigt mange døde p.g.a. skørbug. Dengang var der mange teorier om hvad der forårsagede skørbugen, og mange mente at det var Guds vilje og at der ikke var noget at gøre ved det. 
Men da søfolkene begyndte at spise frugt med C-vitaminer, holdt skørbugen pludselig op…… 
Det drejer sig om viden og om valg. Om til- og fravalg. 
http://da.wikipedia.org/wiki/Sk%C3%B8rbug
beskriver kort hvad skørbug er.
www.dsgnet.dk/Sites/artkirch-c-art/03-_Sk%C3%B8rbug-_s%C3%B8folk_og_sydfrugter.asp


FOREBYGGELSE

Jeg foretrækker at forebygge frem for at helbrede.
Hvis jeg giver kroppen de byggesten, som kroppen har brug for, så fungerer kroppen optimalt. Og i en optimalt fungerende krop er der ikke plads til ubalancer eller udfordringer.

Klik på et billede herunder for at se det i stor størrelse. Og brug Browserens TILBAGE-knap for at komme tilbage til dette vindue. Klik på et billede herunder for at se det i stor størrelse. Og brug Browserens TILBAGE-knap for at komme tilbage til dette vindue. Klik på et billede herunder for at se det i stor størrelse. Og brug Browserens TILBAGE-knap for at komme tilbage til dette vindue.
At skabe et nyt lille levende væsen i form af et barn kan med lidt god vilje billedligt set sammenlignes med at bygge fx en bil. Begge dele er komplicerede. I begge tilfælde skal der uendelig få mangler til, for at resultatet ikke bliver optimalt. Hvis der mangler en enkelt pakning, (selv om tegningen siger, at der skal være en) kan det være at motoren ikke kører helt som den skal, eller at døren ikke slutter tæt. Designeren af bilen har lavet den perfekte tegning, og andre biler før denne fungerer fint. Det er ikke spor underligt, at hvis man ikke skaber de optimale betingelser for udførelsen af et arbejde, men derimod blot håber det bedste, så kan resultatet også blive derefter.
På samme måde er det, når vi skaber et lille barn af en ægcelle og sædcelle. ”Tegningerne” i form af DNA er perfekt, men hvis der mangler næringsstoffer, vil nogen af delene måske ikke fungere ordentligt. Hvis ikke kroppen har alle nødvendige næringsstoffer, mangler der noget, og da et lille barn er en uendelig kompliceret affære, skal der ikke meget til, før en mangel kan ses.


KODER

Se på de følgende tegn. Hvad mon der står?



Nogen gætter på minus 30 et-eller-andet.
Klik her for at se løsningen på dette mysterium.

Et andet eksempel på konsekvens af selv små mangler kan vi se i det engelske ord EAT (at spise). Hvis der mangler blot en lille bitte streg i et af bogstaverne, fx den nederste vandrette streg i det første bogstav, får ordet en helt anden betydning: FAT (fed). Totalt anderledes!
Det er på samme måde med vitaminer og mineraler og andre grundstoffer, som kroppen bruger til at fungere med. Hvis noget mangler, kan det skabe mangeltilstande i form af helbredsmæssige udfordringer.

Disse ting gælder naturligvis også for voksne mennesker. Hvis vi giver kroppen de byggesten og værktøjer og forsvarsvåben, som den har brug for, så fungerer immunforsvaret og hormonbalancen optimalt, og så behøver man ikke lide af handicaps eller sygdomme. Vi vælger selv om vi vil være syge eller raske.


SUNDHED OG LYKKE

Så min kone og jeg er lykkelige for vores lille prinsesse, der er sund, rask og velskabt. Hun har været både livlig og rolig lige fra begyndelsen.

Klik på et billede herunder for at se det i stor størrelse. Og brug Browserens TILBAGE-knap for at komme tilbage til dette vindue. Klik på et billede herunder for at se det i stor størrelse. Og brug Browserens TILBAGE-knap for at komme tilbage til dette vindue. Klik på et billede herunder for at se det i stor størrelse. Og brug Browserens TILBAGE-knap for at komme tilbage til dette vindue.


Den 2. december fyldte Sofia to måneder.

Hun har de seneste fire uger sovet fra ca. kl. 22-23 og vågner mellem kl. 5 og 7.
Hun har afføring hver 10. dag, men prutter lystigt, så der er "hul igennem". Tilsyneladende optager hun lagt det meste af hvad hun spiser (endnu kun brystmælk) – og hun vokser og trives rigtig godt.

Folk har spurgt mig, hvad vi gør, siden hun så tidligt sover så godt og i øvrigt er sund og rask.

Jeg tror at der er tre vigtige faktorer, som gør sig gældende. Det er tre områder, vi er meget bevidste om, og som ikke kun i relation til Sofia gør vores liv og hverdag meget nemmere.

1) Hvad vi spiser og ikke spiser. Her er nogle eksempler: Vi drikker meget sjældent kaffe, spiser sjældent hvidt brød, og har fokus på, at holde indtaget af sukker, sukkerholdige ting og mejeriprodukter på et lille niveau. Vi går også bevidst efter at spise sundt og varieret, samt drikke tilstrækkeligt med vand. Det er ligeså fornuftigt som at vedligeholde sin bil eller sit hus.

2) Vores relation indbyrdes er vigtig. Kort tid efter vi mødte hinanden, foreslog jeg at vi jævnligt gik i parterapi, og det har vi gjort siden. Det er vedligeholdelse, at vi hver måned justerer kursen og har en kompetent psykoterapeut, der stiller vedkommende og rigtige spørgsmål. På den måde får vi et andet nærvær og et rum af forståelse, som gør os rimeligt sikre på, at der ikke kommer store problemer i vores parforhold. Ved bevidst at ”investere” tid og ressourcer i vores forhold gør det os, med terapeutens hjælp, hele tiden bedre til at lytte, og bedre til at få sagt svære ting. De færdigheder tager vi med os ud af terapilokalet. Igen som at vedligeholde en bil eller et hus.

3) Vi spiser og drikker en række nødvendige kosttilskud og olier, som giver kroppen de næringsstoffer, den har brug for. Hvorfor? For at øge vores sundhed og for at forebygge sygdom. Igen en investering. Det kan være svært at mærke, om den mad vi spiser har det rigtig indhold af næringsstoffer og om vi også kan optage det, der måtte være i vores kost.. At tage kosttilskud er som at bygge sit hus med alle de bedste byggematerialer og at der er tilstrækkeligt af dem.

Lige nu huserer en influenza-epidemi, og de mennesker, der har et lavt immunforsvar, bliver ramt. Hvis kroppen får de byggesten, som den har brug for, for at vedligeholde og reparere sig selv, er den i stand til at modstå angreb fra fx vira og bakterier. Sådan har det altid været.

Specielt når man har en baby i familien er det vigtigt at sørge ordentligt for sig selv og sit barn, men også andre kan naturligvis have glæde af at vedligeholde - i stedet for at reparere, når det ER gået galt. Lyder det ikke rimeligt fornuftigt at beskytte sig selv? At give kroppen, hvad den har brug for? At hæve immunforsvaret på alle planer (fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og spirituelt)?

Så hvad gør DU for at holde dit immunforsvar i beredskab?

Jeg ville ønske at flere mennesker var klar over, at de selv er herre over, om de vil være raske eller syge. Om de vil have sunde børn eller børn med udfordringer. Om de vil forberede sig på en god, sund, stærk alderdom eller en alderdom med udfordringer, medicin og dårligt helbred. Det drejer sig udelukkende om de valg, vi hele tiden træffer livet igennem. Til- og fra-valg. Nu har jeg selv tydeligt vist, hvilke resultater man kan få, hvis man undgår giftstoffer, motionerer moderat, spiser sundt og varieret, tager nødvendige kosttilskud og i øvrigt tænker sig om. Resultatet af et godt helbred er en sund lille datter og en tiltrækkende fremtid uden sygdom. Det er alt sammen vores eget ansvar. Vores personlige valg. Livet er pragtfuldt, når man vælger et pragtfuldt liv.

Kærlig hilsen
Mikael Hoffmann
ID-psykoterapeut og helse-coach
Email sundhed@MikaelHoffmann.dk
Telefon 21 79 18 50