Frihed med langdistancevandring


Klik her for at læse en artikel jeg har skrevet december '09 i det norske blad "Pilegrimen".

Bliv bevidst om sammenhængen mellem dine valg i livet og disses konsekvenser

Frihed med langdistancevandring
Hvordan finder man sin styrke og sit potentiale? 
Hvad er det, der afholder os fra at få succes i vores liv på alle planer (parforhold, karriere, relationer, økonomi, helbred)? 
Hvordan kan de psykologiske blokeringer opløses med vandring? 
Svarene ligger lige for næsen af os. 



Jeg vil i denne artikel komme ind på følgende områder:
  1. Caminovandring som personlig udvikling
  2. Læring ved at kunne se, forstå og mærke sammenhængen mellem de valg vi træffer, og konsekvenserne af disse valg. Langdistancevandring forkorter denne afstand, og alle livsmønstre forstørres op, så de bliver tydelige.
  3. At ændre sig med laserlysskarp BEAM-Handling

Langdistancevandring (fx Camino- eller Hærvejsvandring) er godt for mange ting – såvel fysisk som mentalt, følelsesmæssigt og spirituelt.

Først det fysiske:
Allerførste gang jeg vandrede i Spanien, havde jeg tre ligtorne inden jeg tog af sted. De forsvandt på turen. Og jeg har ikke haft ligtorne siden.
En af mine venner, Lars, har været af sted her i sommer på Via de la Plata, og han tabte sig 10 kg på fire uger. Og han har holdt sin vægt siden. Han er blevet en nydelig fyr.

Så man kan få et godt fysisk helbred af at gå.
Mikael Hoffmann er 50 år og er lige blevet far til en datter.

Han bor sammen med sin familie på Frederiksberg og har i 15 år haft selvstændig virksomhed som psykoterapeut og coach.

Før Mikael blev selvstændig uddannede han sig til ingeniør, og før det sejlede han i 12 år i handelsflåden som styrmand og kaptajn.

I løbet af de seneste tre år har Mikael gået Caminoen fire gange. To gange på Via de la Plata i Spanien og to gange på Hærvejen fra Viborg til grænsen.

Jeg har et motto: 
Jeg PLANLÆGGER mit liv i forventning til at jeg bliver 112 år gammel, 
- men jeg LEVER det, som om jeg skal herfra i nat!

Med planlægning af mit liv mener jeg, at jeg fx lever og spiser sundt, dyrker motion, slapper af, har gode relationer, tjener penge osv. 

Den anden halvdel af mottoet (at jeg lever som om jeg skal herfra i nat) betyder for mig at leve i nuet og ikke lade en eneste dag gå til spilde. 

Jeg vil ikke ærgre mig over det, der skete i går, og ikke at bekymre mig om det, der skal ske i morgen. 
Hver morgen vågner jeg op med taknemmelighed, og om aftenen går jeg i seng med taknemmelighed. Dette er en af de vigtigste ingredienser i begrebet lykke for mig.

Caminovandring kan ændre ens liv totalt

Langdistancevandring er en fantastisk ramme til ganske effektivt at blive bevidst om sine egne holdninger, overbevisninger og fordomme - og gøre noget ved de af dem, der føles uhensigtsmæssige. Det kan dreje sig om udfordringer både privat, erhvervs- og/eller helbredsmæssigt. 

At gå langdistancevandring er at bringe sig selv ud af dagligdagen, at skifte miljø – og det er det letteste sted at være i stand til at ændre noget, fordi alle mønstre i overført betydning bliver forstørret op og derved bliver tydeligere.
Dermed har man nemmest mulighed for at ændre spor fra et fastlåst mønster til mere fleksibilitet og frihed i sit liv.

Vi genspiller hele tiden vores gamle mønstre, fordi det er det, vi hele tiden har gjort og er vant til at gøre. Måden at se sine hverdagsmønstre på, er at lægge mærke til hvad der sker på vandringen. Hvis man går og kigger ned i jorden, er det også en adfærd, man i overført betydning kan genfinde i sit liv. Måske er man ikke i stand til at planlægge noget fremtidsmæssigt, fordi man har så travlt med at klare dagen og vejen. 

Enkelthed

Når man har vandret nogle få dage, bliver livet meget enkelt og simpelt. Nogle ting i hverdagen får pludselig større betydning end normalt (tøjvask, tørre tøj, skygge og læ, få noget at spise og drikke). 

Andre ting får mindre betydning. (Hvad er klokken? Emails. forretningsmæssige beslutninger. fjernsynsprogrammer.) 

Dette er selvfølgelig individuelt fra person til person. Men tingene skifter. Man kommer ”ud af form” dvs ud af den daglige skabelon. Man bliver i stand til at vurdere, om overbevisningerne tjener en til det bedste, eller om de skal droppes.

Hvordan har du det selv med forandring?
Er du typen, der siger: 
- Hvordan slipper jeg lettest om ved dette her?
Eller:
- Hvordan kan jeg udvikle mig mest muligt og lære af dette her?

Når forandringens vinde blæser, er der nogen, der bygger vindmøller og andre der bygger læskure. Det er samme vind, der blæser. Men typisk vil vindmøllerne producere elektricitet til læskurene.

Tid

På langdistancevandringen får man mulighed for at opdage, hvor relativ en størrelse at tid er. Det bliver tydeligt for den enkelte, hvordan man bruger sine ressourcer i hverdagen, tidsmæssigt, økonomisk, følelsesmæssigt, intellektuelt, fysisk – ja, på alle planer.
Kun én ting har vi alle til fælles, og det er tiden. Vi har alle de samme 24 timer i døgnet. Men oplevelsen af den er naturligvis relativ. 
Når man har det sjovt, føles fire timer som meget kort tid. 
Hvis man derimod skal holde vejret under vand, føles to minutter som meget lang tid. 

Forskellen på mennesker er udelukkende, hvordan vi vælger at bruge vores tid. Hvordan vi prioriterer, og dette gælder både tid, relationer, penge, opmærksomhed og andre af vores ressourcer.

At være bevidst om de valg vi træffer er at tage ansvar. 

Der er fem ting, vi er NØDT TIL. Alt andet er valg.
De fem ting er: At trække vejret, at drikke (vand), at spise (sund mad), at komme af med det igen (på toilettet) og at sove. Alt andet er valg, vi træffer.

Livet handler om valg. Tilvalg og fravalg. ”Skal jeg vælge at blive i dette (ubehagelige) og lære af det, - eller skal jeg vælge at gå min vej, og lære af dét?”
Jobbet var et valg. Ægtefællen var et valg. Boligen har været et valg. Alle omstændigheder og fortrædeligheder er alt sammen noget, jeg bevidst eller ubevidst har valgt. 

Der findes intet rigtigt eller forkert – godt eller dårligt.
Der findes kun konsekvenser af vores valg.

Er du i stand til at nævne mig en eneste ting, der er RIGTIG? Jeg vil helt sikkert kunne finde mindst en person, der synes at præcis det er forkert.
Så der er ikke noget, der er enten rigtigt eller forkert.

Den spanske bonde

Hvad er godt og hvad er ikke så godt for os? Hvordan er vi i stand til at skelne?
Der er en historie om en fattig spansk bonde, der havde en søn og en hest. Naboerne spurgte ham om, hvorfor han ikke solgte hesten, så han havde råd til at give sin søn en uddannelse. Nej, sagde bonden. Alt er godt, som det er.
En dag løb hesten væk, og naboerne var forfærdede. Nu havde bonden mistet det eneste, han havde af værdi. Nej, sagde bonden. Alt er godt, som det er.
Efter nogle dage kom hesten tilbage igen, og den havde en hoppe med sig. Det mente naboerne var heldigt. Tja, siger bonden. Alt er godt, som det er.
Den nye hoppe skulle rides til, og det sørgede sønnen for. Men hoppen var vild og kastede den unge mand af sig, så han brækkede begge arme og begge ben. Naboerne syntes, at det var skrækkeligt. Nej, sagde bonden. Alt er godt, som det er.
Kort efter udbrød der krig med nabolandet. Hæren drog gennem landsbyerne for at hverve alle unge mænd som soldater. Og gæt, hvem de ikke tog med. Bondens søn, fordi han havde brækket begge arme og ben…..
Og sådan kan historien fortsætte i det uendelige. Ligesom livet. Det er ikke til at sige, om noget er godt eller skidt. Der er en mening med alting. Det handler UDELUKKENDE om, hvordan vi ANSKUER hvad der sker, og hvordan vi handler på det. Det er ikke problemet, der er problemet. Det er måden, vi forholder os til problemet, der er problemet.

Konsekvens

Hvis du er uforskammet over for et andet menneske, og han efterfølgende ikke vil have noget med dig at gøre, er det konsekvens – selv om du måske vil opfatte det som en straf.

Vi lærer børn noget om konsekvens, både ved hjælp af straf og belønning.

Den hurtigste og nemmeste måde at lære på er straf. At fortælle, hvad man IKKE må, og så uddele straf, når det bliver overtrådt.
Den mest effektive måde på langt sigt (men også mest besværligste) er belønning. At fortælle, hvad barnet gør godt, og ignorere det, når det gør noget ”uhensigtsmæssigt”. Når barnet er helt lille og i gang med at lære at gå, jubler vi, når det tager et skridt, og ser bort fra alle de gange, det falder. Ingen fornuftig forældre ville skælde barnet ud for at falde, eller tage for givet, at når det først har taget ét skridt, kan det blive ved med at gå.
Dette gælder også i andre sammenhænge i fx job, ægteskab, fritidsklubber osv. Men alt for mange mennesker tror, at når det gælder fx ægteskabet eller jobsituationen er reglerne for straf og belønning anderledes, end der er i forbindelse med samværet med børnene…..


Resultatet af vores holdninger og valg er konsekvenser.

De valg, vi vælger at træffe, afgør vores skæbne.

Der er aldrig en situation, i hvilket man ikke kan finde en udvej. Faktisk er der i hundrede tusindvis af praktiske muligheder og valg, men på grund af folks vaner, bliver de fleste ved med at se mangel-perspektivet i situationerne, indtil de til sidst finder sig selv i den uønskede situation, hvor det ser ud, som om der ikke er flere valgmuligheder.

Hvis jeg vil have noget andet, end det jeg har haft indtil nu, 
Må jeg gøre noget andet, end det jeg har gjort indtil nu (ny tanke, anden handling).

Forandringer

En måde at foretage forandringer i sit liv er at gennemgå følgende fem trin (BEAMH): 
Bevidstgørelse (at få øje på hvad der virkelig sker), 
Erkendelse (at se, at det handler om en selv), 
Ansvarlighed (at være klar over at man selv er en del af problemet og en del af løsningen), 
Muligheder (få nye valgmuligheder) samt 
Handling (at gøre noget ved det). 
Be-handlingen er BEAM-Handling. 
Som et målrettet laserlys. 

At gennemleve disse fem trin sammen med en kvalificeret coach eller psykoterapeut kaldes også accelereret læring, og den bedste måde at blive bevidst om sammenhængen mellem valg/beslutning /handling og så de tilhørende konsekvenser. Hvis man samtidig kan forkorte afstanden/tiden mellem valget og konsekvensen går læringen hurtigst.

Bevidstgørelse
Det er svært at ændre noget, vi ikke er bevidst om. Derfor handler alle former for personlig udvikling i et eller andet omfang om at forøge opmærksomheden på det, der foregår inde i os og omkring os. 
For at kunne gøre noget ved et problem, er det vigtigt at kunne få øje på det.
Det er ikke nok at forstå det med hovedet, og at se, høre og smage det. Det skal mærkes med følelserne. 

Erkendelse
At vide, at man selv har skabt de situationer, men sidder i.
Selverkendelse er vigtigt. At være klar over, at man selv er en del af problemet - og også en del af løsningen.

Ansvarlighed
Det er sjældent tilstrækkeligt at blive bevidst om årsagen til et problem og være klar over at vi selv er en del af problemet. Vi skal også tage ansvar for det.

Det er oftest lettest at se, at det er alle de andres skyld, hvis man er kommet galt af sted. Men det hjælper bare ikke mig noget. Hvis jeg giver andre ansvaret for, at jeg er kommet galt af sted, har de også ansvaret for, at jeg skal få det bedre, og SÅ kan jeg komme til at vente længe på bedring.

Når noget går galt mellem to mennesker er der altid 200% ansvar. 100% til mig og 100% til den anden. Det vil sige at det 100% er mit ansvar, at det gik galt. Men på den måde har jeg også 100% chance for at ændre noget til det bedre. Hvis der kun var 50% ansvar til hver, ville jeg være afhængig af, at den anden foretog sig noget, for at jeg kunne få, hvad jeg ville have.

(Valg)-muligheder
Når man er blevet bevidst om situationen og taget ansvar for den, vil man opdage, at der pludselig viser sig nye muligheder. At man pludselig har fået mange flere valgmuligheder. At livet har åbnet sig op.

Et eksempel på flere valgmuligheder er flere nuancer i sit følelsesrepertoire. At kunne mærke lille glæde, stor glæde, henrykkelse, sorg, vrede, forundring og så videre.
Rent fysisk vil der også pludselig vise sig flere valgmuligheder, der gør det lettere at finde den bedste løsning. Flere døre åbner sig.

Handling
Til sidst skal der gøres noget ved det. Det er ikke nok at have fundet løsningerne. Der skal også handles på dem.


Hvis man gør alting selv, risikerer man at det tager rigtigt lang tid og/eller også at havne et sted, der ikke var det, man ønskede. Derfor går læringen både hurtigere og lettere, når man har nogen til at hjælpe sig. Og det skal helst ikke være nogen, man er følelsesmæssigt eller økonomisk forbundet med. Ens ægtefælle eller chef eller bedste ven er tættest på en, men er sjældent kapabel til at kunne hjælpe en med de store ændringer – fordi man har en dagsorden sammen.

Ofte reagerer vi på symptomerne, fordi det kan være svært at se årsagerne.
Et eksempel på afstand mellem symptom og årsag er bilens olielampe, der pludselig blinker. Hvor er problemet egentlig henne? Er det olielampen der er problemet? Eller befinder det sig ude under motorhjelmen? Vil det hjælpe noget at klistre et stykke tape over olielampen, så man er fri for at se på blinkeriet? Nej, for senere kan det blive meget værre; motoren kanbrænde sammen. At kende sammenhængen mellem olielampen og manglende motorolie er ikke noget man kan vide, før man ved det – det vil sige før man har lært det. Det bedste at gøre er at finde en tankstation, åbne motorhjelmen, skrue et dæksel af, og hælde den rigtige olie ned i motoren i den rigtige mængde.

Jeg tror, at der er en grund til at mange børn og unge mennesker elsker at spille på computer.
Der er nemlig respons lige med det samme. Når du handler, kommer reaktionen sekunder efter. 
Der er kort vej fra valg til konsekvens.
Jeg tror, at den store lidenskab og fascination for computerspil er et symptom på manglende hurtig konsekvens og grænser i resten af vedkommendes liv. 

Jeg havde en klient i min terapipraksis, der på et tidligere tidspunkt i sit liv var vild med at spille Tetris på computeren. Det handler om at nogle blokke falder ned, og man skal ordne dem, så de ligger i en bestemt rækkefølge. Hun brugte alle pauser til at spille Tetris, og gjorde det i en lang periode. Resten af hendes liv var på det tidspunkt temmelig kaotisk. Men i dette spil kom der orden med det samme.

Visuel forklaring

Jeg er jo ingeniør, så jeg kan godt lige visuelle forklaringer på fænomener.
Hvad vil det sige at have det godt og at få det bedre (eller værre)?

Humør
Grafen læses således; Hvis y-aksen (den lodrette akse) er "humøret" og x-aksen (den vandrette akse) er tiden, viser grafen at vi hele tiden bevæger os i et komfortbånd mellem godt og dårlig humør. Nogle mennesker kan svinge mellem at være i meget godt humør eller dårligt humør, andre har mindre humørudsving. Humøret svinger hele tiden op og ned, som om det er en elastik, som holder os i et bestemt område. Fantastisk glad = + 100% og i rigtigt dårligt humør = - 100%.

 

Humør
Det kan ske, at vi oplever en stor lykke, fx forelskelse eller at vinde i lotteriet. Det giver et ordentligt udsving i den positive retning. Men "elastikken" i følelsessystemet vil relativt hurtigt få os ned i vores komfort-zone.
(inden for de +/- 100%)

 

Humør
Vi kan også risikere at opleve en stor krise, fx skilsmisse, fyring, dødsfald eller lignende. Det betyder, at vi drøner langt ned under vores komfort-zone, men inden længe er vi igen oppe i det fortrolige og velkendte område.


Humør
Hvis udsvingene er meget store og voldsomme (manio-depressive), kan de dæmpes til håndterbare størrelser med coaching-terapi. At man oplever en mere rolig og harmonisk hverdag, og at man bliver lettere at være i stue med.

 

Humør
Hvis udsvingene er meget små i et "leverpostej-liv", kan de blive større, så livet bliver mere farverigt og alsidigt. At man oplever større lykke og dybere relationer.

 

Humør
Caminovandring og coaching-terapi handler om at hæve denne, i realiteten, relative størrelse, således at man oplever en forbedring af livet, der er blivende. At de gode dage bliver bedre, og at de dårlige ikke er så dårlige endda.

Det optimale ville være, hvis man efter et stykke tid mærker, at en dårlig dag er bedre, end en god dag var, før man startede.



Ingen kan tvinge andre op eller ned. Mennesker vil som en elastik hoppe tilbage i deres komfort-zone, hvis forandringen går for stærkt. Man skal selv have motivationen, incitamentet og tid til at flytte "båndet" af komfort opad.

Hvordan ændrer man sig?

Primært handler det om at arbejde med problemstillinger inden i sig selv, i stedet for uden for sig selv. 

Hvis man vil have en vedvarende forandring, er det ikke nok med en adfærdsmodificering. Det er som at slukke en ildebrand, men ikke at sørge for at forhindre, at der senere opstår nye ildebrande. Der skal ofte noget mere dybdegående arbejde over længere tid til. Dette inkluderer næsten altid arbejde med kroppen. Mange mennesker i dag befinder sig mest i deres tanker på det mentale plan. Hvis man har afskåret sig fra sin krop (fordi det smerter for meget at mærke den) har man også afskåret sig fra en stor del af sine egne ressourcer.

Ændringerne i det personlige arbejde med holdningerne må nødvendigvis ske så langsomt, at de indre værdier kan nå at følge med. Hvis man forcerer en personlig udvikling, risikerer man at føle sig uautentisk og falsk. 

Langdistancevandring er både en hurtig og en langsom måde at ændre på – fordi man skifter miljø og dermed har lettere ved at ændre indgroede vaner. 
Alt overflødigt skrælles væk fra dag nummer ét på vandringen. Ingen mobiltelefon, ingen adgang til internet, ur, nyheder, eller anden unødig støj. Kun fordybelse.
Det vigtigste er 1) at gå, 2) at finde et overnatningssted, 3) at vaske sit tøj og sig selv, 4) at spise og 5) at sove. Alt andet er ligegyldigt. Det er et rigtigt godt grundlag til at kigge på, hvad der er vigtigt og hvad det er, vi laver med os selv - og måske ændre nogle vaner, vi finder uhensigtsmæssige.

Ved gentagne bevægelser udskiller kroppen helt af sig selv nogle stoffer, der ligner narkotika. Det drejer sig om blandt andre belønningsstoffet dopamin (som kan sammenlignes med en kropsorgasme), og velværestoffet endorfin (som er fysisk velvære, en velsmagende kage).
Man kan blive ”høj” af at gå. Nogle mennesker oplever det samme ved fx at meditere, danse eller at løbe. 

Gode vaner

Vaner er det, vi automatisk gør, enten bevidst eller ubevidst.
Det er de gode vaner i det små og daglige, som forbereder os til at være ”heldige”.
Det er i forberedelsen, at ”slaget” skal vindes. Om det gælder en eksamen, en jobsamtale, en flytning, et parforhold, karrieren eller den selvstændige virksomhed er underordnet.

Hvad er en god vane? Svaret på dette spørgsmål er, at det kan kun tiden vise. Det kommer an på tidsperspektivet, relationerne og følelserne. 


En god vane kan blive en dårlig

En god vane her og nu kan på sigt vise sig at være en rigtig dårlig vane. En ung cigaretryger, der føler livskvalitet ved fællesskabet, samværet og den fysiske ro en cigaret giver, kan 40 år senere ændre mening, når han bliver opereret for lungekræft, og har fået en andet syn på, hvad livskvalitet er.Hvis man behandler sin baby som en baby, er det helt klart en god vane at være ekstremt omsorgsfuld og beskyttende. Men denne gode vane kan blive en dårlig vane, hvis man bliver ved med at behandle sit barn som en baby, når det er både 10 eller 20 år.

En dårlig vane kan blive en god

En dårlig vane med altid at komme for sent til aftaler, kan ændre sig til en god vane, hvis man vælger at flytte fra Skandinavien til et af Middelhavslandene. Der vil det nemlig ikke være velset at være irriterende præcis.

For at kunne ændre sine vaner, må man først ændre sine overbevisninger. På langdistancevandringer bliver vanerne tydelige.

Taknemmelighed

Hvorfor er det vigtigt at kunne føle og vise taknemmelighed?

Hvis man ikke kan føle taknemmelighed, bliver man aldrig nogen sinde tilfreds eller lykkelig. Man vil for altid være mavesur negativ ødelægger – både for sig selv og for andre.

Hvis man er i stand til at vise taknemmelighed, er sandsynligheden for at man får, hvad man vil have, langt større, end hvis man ikke kan udtrykke, hvad man er glad for. Dette er min egen erfaring gennem 50 år.

Taknemmelighed skal læres. Det har hverken noget med gener eller reflekser at gøre. Der er kun tre ting, vi er udstyret med fra fødslen af: Det er at kunne blinke, gribe og sutte. 
Resten skal læres. Også taknemmelighed. 
Hvis vi ikke har været så heldige, at vi som børn har lært det af vores forældre eller andre voksenrollemodeller, så må vi lære det senere som voksne. Det er heldigvis aldrig for sent.

Kort sagt mener jeg, at man ALDRIG vil opleve virkelig intens autentisk lykke, hvis man ikke også kan mærke og udtrykke taknemmelighed. 

At tage andre mennesker for givet er den største uforskammethed og fornærmelse, man kan vise et andet menneske. Antallet af skilsmisser og fiaskoer ville helt sikkert falde, hvis flere mennesker kunne og ville føle og vise taknemmelighed.

Der er ikke noget i vejen for at ønske sig mere, men det skal ske på basis af en taknemmelighed for det, man har. Hvis man aldrig er rigtigt tilfreds, men altid kun ønsker sig mere for at kunne blive tilfreds, bliver man ALDRIG lykkelig.
Den kortvarige tilfredsstillelse ved lønforhøjelsen, tilbygningen, den nye bil, knaldet, kjolen, mobiltelefonen eller forfremmelsen varer kun kort.

Det er sundt og godt at ønske sig mere – hvis det sker på grundlag af taknemmelighed. Det bringer lykke og glæde i livet.

Lykke

Tricket er at det ikke handler om at blive lykkelig, men derimod at blive lykkeligERE. 

Ikke at jagte lykken ude i fremtiden og håbe på at den snart kommer.
For når man har fundet lykken, hvad så bagefter? Vil det være en nedtur?

Vi er mennesker, og derfor bekymrer vi os. Om livet og døden. Om der er sikkerhed nok.
Det er på dette punkt, at vi markant adskiller os fra dyrene.
Hvis du sårer en hund, og du kommer tilbage efter 20 år, vil den bide dig, fordi den kan huske dig. Men den vil ikke have gået omkring i de 20 år og planlagt, hvordan den kunne få hævn over dig.

Enkelthed

Langdistancevandring er enkelthed. 
Som sagt er der ingen telefon, internet, TV, radio, nyheder, eller andet til at forstyrre. Kun dét at gå, og at finde et sted at sove, blive vasket, at få noget at spise – og fordybelse. 

Multitasking er kun godt, når vi laver mad og lignende aktiviteter.
Men ikke godt når vi taler alvorligt med vores børn eller elsker med vores ægtefælle eller er på arbejde, eller taler i telefon. Forsøg har vist, at multitasking forstyrrer fokus og nedsætter effektiviteten.

Mål

Man lærer på vandringerne at sætte små delmål, der leder frem til store mål i livet. Helt konkret drejer det sig om at kunne nå hen til det næste træ eller vejsving. At dele hele livet op i passende små bidder. Når man tager små skridt og er vedholdende, er sandsynligheden for at nå sine (store) mål større.

Helbred og sundhed

Hvordan kan man gennemføre en langdistancevandring uden fysiske udfordringer?

Man kan som tidligere nævnt få et godt helbred af at gå, i henhold til mine ligtorne og Lars der tabte sig.

Men det er også en god ide at have et godt helbred, inden man går, for at kunne gennemføre turen.
Ja, i resten af livet er det en god ide at have et godt helbred.
Hvem ønsker sig ikke et liv med sundhed, uden smerter, og at kunne gøre hvad man har lyst til rent fysisk?

Det er en god ide at holde sig disse syv punkter for øje i forbindelse med vedligeholdelse af helbredet og forberedelse til langdistancevandring:
· Dyrke forskellige former for motion 
· Undgå giftstoffer 
· Fravær af stress 
· Spise sundt og varieret samt drikke rigeligt med vand
· Indtage kvalitetskosttilskud som supplement til maden 
· Sørge for rigeligt med kvalitetssøvn 
· Gode relationer til andre mennesker

Hvis man giver sin krop de byggesten, som den har brug for, så fungerer kroppen optimalt. Og i en optimalt fungerende krop er der ikke plads til ubalancer.

Jeg kan kun anbefale at tage højeffektive naturlige kosttilskud. Jeg mener, at de kosttilskud jeg selv har taget, har betydet, at jeg ikke har haft nævneværdige problemer på nogen af mine vandringer. Det har også vist sig, at samtlige mennesker jeg har gået sammen med i Spanien og på Hærvejen har delt sig i to grupper. De, der havde taget kosttilskud gennemførte alle turen, mens de der ikke havde taget kosttilskud, opgav undervejs og tog hjem før tid. Det er lidt tankevækkende.

For lidt og for meget

Jeg mener, at sygdom er fravær af sundhed. Lidt firkantet sagt er sundhed det samme som balance, og sygdom er ubalance. Hvis du føler dig godt tilpas, er du i balance. Hvis du ikke føler dig godt tilpas, er du i ubalance. Ubalancerne kan være skabt af enten forgiftning, mangeltilstand eller traumatiske eller vedvarende negative oplevelser.

Hvad betyder det, at man får enten for meget eller for lidt?
Her er et skema, der illustrerer dette, med nogle eksempler, jeg har valgt.

 

For lidt

For meget

C-vitaminer

Skørbug (og død)

Diarré (og udtørring og død)

Sol

D-vitamin mangel

Hudkræft

Selvdisciplin

Intet bliver gjort

Man bliver slidt op

Vand

Dehydrering og død

Mineraler udvaskes - død

Varme

Fryser ihjel

Brænder op


Livet er som en landevej, med dybe grøfter på begge sider. Det gælder om at holde sig oppe på vejen, og ikke køre i grøften. Den ene grøft er ”for meget” og den anden grøft er ”for lidt”. Der er ikke noget, vi kan undvære, og på den anden side kan vi få for meget af hvad-som-helst.
Livet skal leves som at køre i sin bil: i god tid blidt at dreje på rattet, så man holder sig nogenlunde midt på kørebanen. At man svinger lidt fra side til side gør ikke spor.

Symptomer og årsager

Hvad er et symptom?
Det er noget, der skal advare om en fare.
Naturen, og dermed vores krop, er særdeles viseligt indrettet.
En smerte er et symptom på, at noget er galt. Det er ikke smerten i sig selv, der er problemet eller årsagen, og derfor er det heller ikke blot smerten, der skal fjernes, men derimod selve årsagen.

I vores samfund har vi besluttet os til, at smerte ikke er godt, og det skal fjernes for enhver pris. Hvad de fleste ikke er klar over, er, at hvis vi fjerner en smerte uden at gøre noget ved årsagen, kan det senere betyde endnu større smerte og lidelse.


Brandalarmen

Brandalarmen ringer. Vi er klar over, at der må være noget galt. Det brænder et sted!
Men alarmen går jo ikke i gang med det samme. Årsagen (ildebranden) startede et stykke tid forinden.
Den larmende alarmklokke er kun et symptom på, at der er noget andet galt.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at få standset klokken, så støjen forsvinder.
Hvis vi kun er interesserede i at slukke for larmen uden at gøre noget andet, risikerer vi, at skaden fra branden udvikler sig og kan ende i en katastrofe.
Så det er GODT, at brandalarmen lyder højt og øredøvende, selv om det er generende.
Måske er det et osende stearinlys, der har sat den i gang - eller måske er det en kæmpe ildebrand, der er under opsejling. Der er ingen tvivl om, at brandklokken vil fortælle os et eller andet, som vi med fordel kan give opmærksomhed og gøre noget ved.
Hvis du var brandchef, hvad ville du så gøre, når brandalarmen lyder?
Hvis du ikke aner, hvad der er galt, eller hvor det brænder, ville det måske være en god ide først at finde ringeklokken. Hvor hænger den henne? Den er det eneste sikre holdepunkt, du har, og du kan høre den helt tydeligt. 
Når du har fundet klokken, følger du ledningerne til fx en relæstation, men relæstationen er stadig ikke årsagen..... Det hjælper ikke blot at pille relæstationen ned.
Efter relæstationen følger du ledningerne, til du kommer til en røgdetektor. Vil du stoppe her? Er det røgdetektoren, der er det store problem?
Røgdetektoren har registreret røg. Rummet er fyldt med røg. Skal vi bare fjerne røgen? Hvad vil der ske, hvis vi bare åbner vinduerne, for at få røgen ud? Som bekendt er det ikke nogen god idé, fordi det bringer ilt ind, og en ildebrand bliver større af at få ilt tilført. Så røgen er heller ikke årsagen, men stadig kun et symptom.
Følg røgen til udspringet, og nedenunder finder vi flammerne. Først nu nærmer vi os årsagen!
Hvordan slukker man flammerne? Det gør man enten ved at fjerne ilten (at kvæle ilden med fx et tæppe, CO2, skum eller pulver) eller ved at fjerne varmen (med fx vand) eller ved at fjerne det brandbare materiale (ved fx at bære det brændende ud eller at slukke for en gas-tilførsel). Disse tre måder kender enhver brandmand som brand-trekanten. Så enkelt er det! Når bare én af de tre ting (ilt, varme eller brandbart materiale) er fjernet, slukker ilden af sig selv. 

Så der er en grund til, at vi føler smerte. Den er et symptom, som fortæller os, at der er noget galt et sted.

Det er derfor, at smerte er godt! 

Hvis vi blot sminker symptomet med smertestillende medicin eller økonomiske hjælpepakker, så er der ikke gjort noget ved ÅRSAGEN, og vi risikerer, at skaden fortsætter og bliver værre.

Hvad er bedst?
- forebyggelse og vedligeholdelse, eller 
- reparation og helbredelse?

Hvis vi giver vores krop, hvad den har brug for, fungerer den fint, som den skal.
Dette er især vigtigt i pressede situationer og på langdistancevandringer.

Det indianske medicinhjul, fjeren

Her er en billedserie af et stort kunstværk midt i en rundkørsel. For mig symboliserer den Livet og det indianske medicinhjul.
For mange år siden lærte jeg medicinhjulet at kende af en indianer. Han fortalte, at det, man gerne ville undersøge eller var i tvivl om, befinder sig inde i navet på det vandret liggende medicinhjul. Man selv bevæger sig rundt ude på fælgen. 
Lad os sige, at det var en fjer, der står inde midt i hjulet. Hvis du kun ser den fra fx position syd, er den måske bred og hvid. Det er fordi du ser fjeren fra siden med lyset bag dig. 
Hvis du bevæger dig til højre kommer du til position øst, og fjeren ser nu ud til at være smal og lys, (fordi du ser den fra kanten). 
Fra nord er fjeren bred og mørk (fordi lyset kommer fra bag fjeren, der ligger i skygge). 
I position vest er fjeren smal og mørk.
Sådan er det også med hjulet i Padborg.
For at få hele ”sandheden” om fjeren, kan man enten selv bevæge sig hele vejen rundt i medicinhjulet, eller man kan spørge de andre, der sidder rundt omkring på hjulet.

Der er intet, der blot er på én måde.


Mikael Hoffmann afholder kurser i personlig udvikling med langdistancevandring både på Hærvejen og i Spanien.

Før hvert kursus er der et forberedelseskursus, som er åbent for enhver, der vil forberede sig til en langdistancevandring.

Læs mere på www.MikaelHoffmann.dk/caminokursus med billeder og beskrivelser fra tidligere ture samt videoer med praktiske råd og vejledninger.

Caminovandring er vanedannende
– på den gode måde.
Hvorfor har jeg besluttet mig til at gå langdistancevandring hvert eneste år resten af mit liv? Skulle en enkelt gang ikke være nok?

Livet er dynamisk. Sådan er det med personlig udvikling. Hvis man vil ændre noget grundlæggende, er en time eller en dag ikke nok.

Det er svært at lære at cykle i et klasselokale…. 
Den mest effektive måde at lære på er at PRØVE DET I DET VIRKELIG LIV. At bruge kroppen.
Helst i et trygt miljø uden risiko for alvorlige konsekvenser. 
At kunne se sammenhængene mellem valg og konsekvenser
Og forkorte afstanden mellem dem.
Sådan er det også med vores liv og langdistancevandring.

Hvad er det der sker i vores samfund i dag?


Jeg mener at jeg kan se en polarisering i samfundet, som bliver tydeligere og tydeligere.
De, der har det godt, får det bedre.
Og de, der har det skidt, får det værre.
Den gode nyhed er, at vi selv vælger, hvilken kategori vi ønsker at befinde os i.

Det er relativt let at finde sin identitet på langdistancevandringer. Her vil man opleve, at sammenhængen mellem valg/handling og konsekvens bliver tydelig - især hvis man får hjælp til det fra en kvalificeret coach eller terapeut.

Jeg ville ønske at flere mennesker var klar over, at de selv er herre over, om de vil være glade eller kede af det. Om de vil være raske eller syge. Rige eller fattige. Det drejer sig nemlig udelukkende om de valg, vi hele tiden træffer livet igennem. Til- og fra-valg. Disse personlige valg er vores eget ansvar. 
Livet er pragtfuldt, når man vælger et pragtfuldt liv!

Klik her for oplysninger om kontakt og tilmelding.

Ring gerne til mig for yderligere detaljer om kurset.

Mikael Hoffmann
Telefon 21 79 18 50