Hærvejen 2010

300 km fra Viborg til den tyske grænse

Forsiden - Billeder


Læs på denne side om hærvejsvandringen i 2010.

Lige herunder kan du se den video, jeg optog på togstationen i Padborg, da vi havde tilbagelagt den allersidste strækning.





For femte år i træk har jeg gået  langdistancevandring. Jeg er sikker på at det vil jeg blive ved med hvert eneste år resten af mit liv. Denne gang, ligesom sidste år, på Hærvejen fra Viborg til den tyske grænse. Jeg gik 300 kilometer på 15 dage - i år med skiftende vejr. 

Stress

Hvad er det, vi som mennesker har gjort allermest af de seneste 100.000 år?
Det er at ! At vandre. At bevæge benene, det ene foran det andet, og svinge armene ved siden af kroppen som kompenserende afbalancering til benenes bevægelser.

Hvorfor er det godt at vandre? En kort spadseretur er forfriskende, men at gå langt i længere tid ad gangen er noget helt specielt.
Vores bevidsthed sidder i hjernen i vores hoved. Den er den, vi er rationale og tænker med. Men vores underbevidsthed er i hele kroppen i hver eneste af vores celler, der husker alting. Stress er mange ting, men stress på grund af psykisk pres fra arbejdet, familien, forventningerne, økonomien osv befinder sig i bevidstheden, og dermed hovedet. For at kunne koble hovedet fra, må man bruge sin krop. Det er ikke muligt at tænke sig fri for ikke-fysisk stress. Derfor er gentagen naturlig bevægelse med hele sin krop en fantastisk måde at komme stress til livs. Fx når man går flere hundrede kilometer i løbet af nogle uger, bringer man sig selv ud af dét daglige miljø, som forårsagede stressen, og ind i en ny dimension. Når alting bliver superenkelt, er der ikke så meget at tage stilling til. Det vigtigste og eneste er at gå, at spise, at sove, og at mærke efter hvordan kroppen har det fra øjeblik til øjeblik. Hvis der er en lille sten i skoen, standser man med det samme og fjerner den. Hvis man ikke gør, vil der ikke gå lang tid, inden denne lille bitte sten har gnavet hul på huden, hvilket vil forårsage stor smerte, når man skal gå og gå på de samme fødder mange dage endnu.
På langdistancevandring er der ingen distraktioner i form af fx fjernsyn, radio, telefon, internet, emails, ur eller lignende. Det eneste, man skal tage stilling til, er eksempelvis om det er nu, at man skal købe noget mad, om regntøjet skal findes frem, eller om kroppen beder om en pause.

I løbet af den første uge udskiller kroppen selv nogle endorfiner, som er en slags narkotika. Det giver en høj følelse. Samtidig kommer man på forunderlig vis i tæt kontakt med sin underbevidsthed og sin intuition. Det kan sammenlignes med, at man til hverdag bor lige ved siden af en stærkt befærdet motorvej. Man har måske boet der så længe, at man ikke kan huske, hvordan det var anderledes end støj og rystelser. Man er ikke klar over, hvordan det lyder, når fuglene synger. Når man så ændrer sit miljø, befinder man sig på en måde dybt inde i en skov. Det er helt anderledes end man plejer. Her er man i stand til at høre fuglefløjt og vindens susen i træerne. Begge dele har også eksisteret lige ved siden af motorvejen, men man har ikke været i stand til at høre det. Med langdistancevandring kommer man ind til sig selv, sin inderste kerne, og bliver i stand til at mærke sine dybeste behov.

Nogen gange kan det være temmelig overvældende at blive konfronteret med det efterhånden fremmedartede indre selv, at man kan føle sig usikker og måske bange. Det er derfor, at jeg laver langdistancevandringerne som kurser, hvor en kvalificeret terapeut og coach hjælper kursisterne med at tage hånd om udfordringerne. Det kaldes accelereret læring, fordi store forandringer kan finde sted på relativt kort tid.

Jeg mener, at samtlige helbredsmæssige udfordringer udspringer af en af de tre følgende faktorer – eller en blanding af dem: Forgiftning, mangeltilstand og psykisk ubalance. På langdistancevandringen udrenser man en eventuel forgiftning, samt man kan vælge udelukkende at indtage sund nærende kost. Samtidig er der mulighed for at få bearbejdet uhensigtsmæssige overbevisninger og indstillinger. Alting bliver blæst op på ”stor-skærm” lige foran næsen på en. Med dette mener jeg, at mindre irritationsmomenter pludselig bliver meget tydelige, og at det er betydeligt lettere at se sammenhængene mellem ens valg og deres konsekvenser i livet.

Se billederne fra dette års langdistancevandringskursus på Billeder

Billederne fra de tidligere år kan ses på Billeder

Links

www.YouTube.com/HoffmannsCamino kan du se adskillige af mine videoer om caminoen.


Klik her for at se billederne og læse om Camino-vandring (Mérida - Astorga i 2006)

Klik her for at se billederne og læse om Camino-vandring (Zamora - Finisterra i 2007)

Klik her for at se billederne og læse om Hærvejs-vandring (Viborg - grænsen i 2008)

Klik her for at se billederne og læse om Hærvejs-vandring (Viborg - grænsen i 2009)