Hærvejen 2008

300 km til fods fra Viborg til den tyske grænse
En meditativ vandring helt alene

Sidste og forrige år gik jeg Caminoen i Spanien, og det er første gang at jeg går på Hærvejen i Danmark. En rigtig god oplevelse.

Denne tur har gjort mig endnu mere glad og taknemmelig for livet. At leve en eneboertilværelse i to uger uden at behøve at tage stilling til omverdenen er en dejlig luksus. Fred og ro. At jeg kan gøre præcis hvad det passer mig. 

For to år siden handlede min vandring i Spanien om helbred. Det var en hård, varm og til tider barsk vandring.
For et år siden viste det sig at temaet for min vandring i Spanien var forretning og karriere. Terrænet var kuperet og frodigt.
Denne tredje vandring i Danmark i år har handlet om selve Livet. Om essens og eksistens. At det skal være nemt og sjovt. Turen var kortere og nemmere end de foregående år. Det var faktisk som en light-udgave af Camino-ruten i Spanien, så måske er Danmark et godt sted at starte langdistance-meditationsvandringer?

I juni/juli 2009 laver jeg et gående meditationskursus på hærvejen. Klik på www.MikaelHoffmann.dk/caminokursus for at læse mere om dette.

Fordele og ulemper

Der er stor forskel på at gå i Spanien og i Danmark. Generelt er naturen væsentlig anderledes - af gode grunde fordi Spanien ligger så meget sydligere end Danmark.

Først vil jeg lige nævne dét, der i mine øjne er fordelene ved Danmark: 
- Der er naturligvis sproget. Hvis man ikke taler spansk, kan det være en udfordring at vandre i Spanien. 
- I Danmark fik jeg et varmt bad hver eneste dag og det var ikke altid tilfældet i Spanien. Det var også en luksus at kunne vaske tøj i varmt vand. 
- Der er lige (juni 2008) etableret en række gode herberger langs Hærvejen. I Spanien var kvaliteten af herbergerne meget svingende. 
- Der var kogeblus på hvert eneste herberg, hvilket betød at jeg kunne koge havregrød til mig selv hver morgen. Jeg sætter stor pris på et solidt morgenmåltid at starte på.
- Det er en mindre udfordring at gå i "hjemme hos sig selv" end i et fremmed land.

Fordelene ved Spanien, i mine øjne, er følgende:
- Der er betydeligt flere cafeer og restauranter langs ruterne, end der er i Danmark. Det er nok fordi det er betydeligt lettere og billigere at starte en lille forretning i Spanien end det er i Danmark. 
- I Spanien ligger næsten samtlige herberger i (små) byer, hvilket betyder, at når man kommer frem til overnatningsstedet, er der indkøbsmuligheder og restauranter. Man kunne altid få en tre-retters menu for under €10 (cirka 75 kroner). 
- Herbergerne er åbne hele året, og jeg så indskrivninger i gæstebøgerne både juleaften og nytår. I Danmark er herbergerne kun åbne juni-juli-august.

I begge lande var ruterne afmærkede. I Spanien med gule malede pile på træer og sten, i Danmark med officielle små blå skilte med en hvid mand.

Tanker og følelser

Jeg fik tænkt mange dybe tanker på denne vandretur.
Fx planlægger jeg mit liv i forventning til at jeg bliver 112 år gammel, men jeg lever det som om jeg skal herfra i nat………. 
Ikke en eneste dag mener jeg må gå til spilde. Med dette mener jeg ikke aktivitet hele tiden, men kvalitet hele tiden.
Hver aften er jeg taknemmelig for, hvad jeg har oplevet og opnået i løbet af dagen.
Om morgenen vågner jeg med taknemmelighed og spændt forventning til denne nye spændende dag. Og dette gør jeg hver dag.

Når jeg går langdistancevandringer kan jeg trække vejret frit. Mærke naturen, høre fuglene synge, mærke varmen fra solen, og vinden, der enten er varm eller kølig. Det er en meget smuk tur.

De første fem dage mødte jeg ingen vandrere overhovedet. På hvert af de fem første herberger overnattede jeg helt alene (det er nok fordi det er helt nyt med de etablerede herberger og ikke særligt kendt).
Efter fem dage mødte jeg 20 andre vandrere i en gruppe, der kom mod mig nordpå. Senere mødte jeg også nogle få flere.

Lynhurtigt lærer jeg på lang afstand at se skiltene, jeg skal følge på ruten.
Ligesom man har selektiv hørelse, har man også selektivt syn. Det betyder at man hører og ser det, man gerne vil (og har brug for) at høre og se. Det kan både være en fordel, når man skal koncentrere sig om det vigtigste, og en ulempe, når man ikke opdager, at der er noget galt et sted.

Kraftudfoldelse og stilhed er modpoler og forudsætninger for hinanden. Kombinationen af disse to er det optimale. På den ene side den monotone vandring, den fysiske udfoldelse, det vil sige at komme ned i kroppen, at komme af med nogle af sine spændinger, få bunden med, saft og kraft, sanselighed, fysik, og så på den anden side stilhed om aftenen. Nogle mennesker er så anspændte i det daglige, at man bliver nødt til at gøre noget drastisk for at kunne spænde ordentlig af. Mange kan ikke bare sætte sig ned og slappe af. Man er nødt til at lave noget intenst fysisk med kroppen for at kunne blive stille bagefter.

Meditation er at være i kontakt med sin egen sjæl.
Vores sjæl er hele tiden afslappet og lysvågen på samme tid, i harmoni. Så den meditative tilstand er en værenstilstand, hvor vi oplever at være hjemme, i centrum, vågent, hvilende, rummende, fredfyldt.

Hærvejens historie

For at undgå at få problemer med uregerlige tyre, blev de fleste tyrekalve i gamle dage kastreret. Resultatet af denne operation kaldes en stud! Det var naturligt, at det især var studene, der blev eksporteret, da køerne jo kunne bidrage derhjemme til mælke- og kalveproduktionen.

I 1600-tallet blev der drevet 30-50.000 okser langs Hærvejen om året. Udover stude blev heste, grise, geder, får og gæs også drevet langs vejen.

En Hærvejstur med stude var jo ikke en éndagstur, så der var behov for overnatnings- og rastesteder, både for dyr og mennesker. Med mellemrum var der indrettet folde, hvor dyrene kunne græsse og få vand, og hvor de var i sikkerhed for ulve og tyve. Rastepladserne var ofte indrettet ved kroerne, der så tjente til drivernes forplejning.

Ved de overgange, broer og vadesteder blev der i løbet af 1600-tallet indført told af de udførte dyr. Afgiften blev bl.a. indført for at vedligeholde overgangene. Derved opstod mange mindre vadesteder, hvor studedriverne kunne forsøge at smugle dyrene over, men straffen var stor.

Da jernbanen kom i slutningen af 1800-tallet, forsvandt grundlaget for studedriften, og dermed forsvandt Hærvejen i glemslen, indtil den blev genopdaget i det tyvende århundrede.
(kilde: www.haervej.dk)

Museum

Stik vest for Vejle gik jeg forbi Bindeballe købmandsforretning og museum. Købmandsforretningen blev oprettet i 1897 for enden af en nu nedlagt jernbane fra Vejle. Der er i museet 3500 effekter, med 100.000 besøgende om året.
Et kasseapparat fra 1930 lignede nøjagtigt det samme, som blev brugt på mine forældres kro i Korinth på Sydfyn, hvor jeg blev født og voksede op. Jeg kan tydeligt huske at vi brugte det, når jeg arbejdede på kroen med servering og værelser.
Og der var en hel del andre ting, jeg kan huske fra min barndom.
Det var et nostalgisk trip tilbage i tiden. Et museumsbesøg, der varmt kan anbefales til andre også.

Vaner

Turen gjorde det endnu mere klart for mig, at det handler om at få gode vaner i livet. Først i det små, og derefter i det store. Vaner er det, du gør det meste af tiden. Samtidig er bevidsthed i nuet også vigtigt, så alle vaner bør fra tid til anden tages op til revision. Det vigtige er at du stille og roligt vænner dig til at gøre det, der er bedst for dig. Så er du på rette vej. Det drejer sig både om kost, motion, venskaber, arbejde osv.

Ro

Jeg tog det meget mere med ro i år end jeg gjorde de foregående år. Der var heller ikke så lange dagsture, som i Spanien. Jeg nød selve turen og naturen. At være alene. Havde det helt fantastisk.

Det eneste ur, jeg havde med, var i mit kamera, så kun et par gange i døgnet vidste jeg præcis hvad klokken var.

I år sov jeg temmelig meget - mellem 8 og 11 timer hver nat, hvor jeg normalt sover cirka 6-7 timer i døgnet, når jeg er hjemme og sammen med familien.

Det er skønt for mig at kunne gå og gå og gå. Selvfølgelig nyder jeg også naturen, men det vigtigste for mig er at kunne gå og kikke indad i mig selv og ikke blive forstyrret af andre. Bare der er ro.
Måske er der nogen steder på Sjælland og Fyn, hvor man bare skal holde øje med et skilt og så bare gå. Hærvejen er ideel til dette. Og ikke så barsk som i Spanien.
På små veje, på små stier, i skoven. Det var helt vidunderligt.
Jeg får vendt mange ting med mig selv på sådan en tur. Får puttet ”tingene” ned i de rigtige ”kasser”. Finder hvile og indre ro. Og jeg får nye ideer.

At navigere i Livet

På et tidspunkt stødte jeg i en skov på to kort over området. Kortene var sat op på en pæl og stod med en halv kilometers mellemrum.
1) På det første kort var der ikke markeret min position.
2) På det andet kort var der ingen måleskala (målestoksforhold).
Disse to ting kunne jeg ikke lade være med at føre direkte over på hverdagen og psykologien.
Selv om kortene var sat op i den bedste hensigt, og det var rimeligt detaljerede og nøjagtige, kunne jeg ikke bruge dem til noget.
ad 1) Hvis du (og andre) ikke ved hvor du er, vil selv de bedste råd ikke hjælpe dig. Du bliver nødt til at finde ud af hvor (og hvem) du er, før du kan finde ud af, hvor du skal gå hen. Skal du gå mod nord, syd, øst eller vest for at komme hen til det sted, du ønsker?
ad 2) Hvis du ikke ved hvor langt der er hen til det sted du vil hen, kan du komme galt af sted. Hvis du tror, at det er kort vej, og ikke medbringer proviant, kommer du måske til at sulte, hvis der er betydeligt længere end du regnede med.
Hvis du tror at der er langt, vil du måske aldrig overveje at gå den ekstra tur, og dermed afskærer du dig fra noget, der måske ville være godt for dig og som du gerne ville have.

Hvad har virkelig værdi for dig?
Hvad vil du gerne tænke tilbage på, at du har gjort i dit liv, den dag du skal herfra?
Mange, der skal til at dø, fortryder ikke dét, de gjorde forkert, men derimod kede af det, de ikke fik gjort.
Hvad er det du mangler at gøre? Gør det! Ikke udsætte noget, men få det gjort.

Disse og lignende overvejelser gjorde jeg mig rigtigt mange af på turen.

Ole Vadum Dahl og ID

Også i år lyttede jeg ind imellem til Oles foredrag på min iPod. Jeg havde ikke musik med, men når jeg gik en lang lige strækning, eller om aftenen, havde jeg stor fornøjelse af at lytte til et opbyggeligt foredrag. Foredragene inspirerede mig til at skrive om den måde jeg arbejder på i min coaching- og terapi-praksis. Hvis du er interesseret, kan du læse mere om det på www.MikaelHoffmann.dk/coaching og www.MikaelHoffmann.dk/terapi 

Udstyr

Hvad har jeg egentlig på, når jeg går langt hver dag?

Når det er varmt, har jeg kun T-shirt, korte bukser og sandaler på. Hvis det bliver solskin eller køligere tager jeg først hatten på. Derefter tager jeg følgende beklædningsgenstande på, efterhånden som det bliver koldere og mere blæsende: En trøje med lange ærmer, lyner lange bukseben på de korte bukser, støvler på, anorak, og til allersidst kan jeg også tage en poncho udenpå det hele, men så koldt har jeg endnu ikke oplevet det. Jeg vil tro, at jeg på denne måde kan klare mig ned til frostgrader.

Temperaturen på turen i år lå hele tiden mellem 15 og 25 grader.

Jeg har lavet en række videoer, og en af dem handler om mit udstyr. Klik på http://www.youtube.com/v/5BE9H_BILrI&hl=en&fs=1 fra sidste år og http://www.youtube.com/v/7u_P2lDJx4o&hl=en&fs=1 for i år.

Ruten og herberger

Herbergtegnet (det røde kors på den hvide baggrund) har hverken noget at gøre med Røde Kors, Ku Klux Klan, Kristendommen eller Schweiz. Det betyder blot herberger på Hærvejen, som et billige og pæne og rene, med nogle dejlige gæstfrie værter. Se www.haervej.dk 
I 2008 er der netop åbnet 10 nye herberger i tidligere stalde. Real-Dania-fonden har støttet projektet med cirka 20 millioner kroner til istandsættelse af disse steder. Det betyder, at der de næste 10 år i juni-juli-august er gode billige herberger til alle vandrere på ruten.
Se www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/256708 og www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/253516

Behovsudsættelse

Hvorfor klarer de mennesker, der en gang imellem er i stand til at udsætte deres behov, sig bedre end andre?
For en del år siden blev der foretaget et eksperiment med nogle små børn. Jeg har set videoen, hvor hver enkelt barn blev placeret på en stol med et stykke attraktivt slik foran sig på bordet. Barnet fik at vide, at hvis det spiste slikket med det samme, ville det ikke få mere end den ene. Hvis barnet derimod kunne vente cirka et kvarter, ville det få et stykke slik mere foruden det, der lå på bordet. Forsøgslederen gik ud af rummet og eksperimentet gik i gang.
Nogle børn kunne ikke nære sig og spiste slikket med det samme. 
Andre børn kæmpede en brav kamp for ikke at spise slikket. Nogle sang, andre lod sig distrahere af andet, og nogle faldt simpelthen i søvn.

Efter mange år kontaktede man de samme børn for at høre hvordan det gik dem i livet.

Det viste sig at være tydeligt, at de børn, der ikke havde været i stand til at udsætte deres behov midlertidigt, klarede sig relativt dårligere som voksne. De havde ikke nået deres mål, eller de havde slet ikke sat sig nogle mål. De spiste typisk junkfood, havde helbredsmæssige udfordringer, og i det hele taget følte de sig som ofre for ydre omstændigheder. De mente, at deres dårlige forhold var andres skyld.

De børn, der havde været i stand til at udsætte deres behov midlertidigt, klarede sig relativt meget bedre som voksne. De var i stand til at træffe beslutninger, der havde langsigtede positive konsekvenser. De tog ansvar for sig selv. De var lykkeligere, sundere, selvstændige, glade, og levede et liv i overflod.

En måde at udvikle sin behovsudsættelse er på en vandring som dén, jeg lige har gået på. Langdistancevandringer i al slags vejr er en god øvelsesplads til at få udsat nogle ikke-livs-nødvendige behov. Det er aldrig for sent at få et bedre liv.

Allerede på den første Camino-vandring for to år siden, fortalte jeg forinden alle jeg kendte, at jeg ville være totalt afskåret fra omverdenen, mens jeg var væk. Nogle af mine venner væddede med hinanden om, at det kunne jeg nok ikke holde - og de tabte væddemålet! Jeg hverken ringede eller skrev til nogen.
Jeg vil med denne tur gerne vise andre, hvordan man får det overblik over hvad der skal til, for at kunne undvære det, der ikke er livsnødvendigt.

Ting skifter pudsigt nok værdi på sådan en tur. Hvad der en uge forinden var vigtigt er nu uden betydning, fx om man lugter af sved.
Andre ting var tidligere ligegyldige, og nu er det supervigtigt, om du kan få tørret dit tøj til i morgen, og om du får noget at spise. Eller at få købt noget nærende mad, der ikke vejer for meget, for du skal selv slæbe det foruden din almindelige oppakning.

Der er kun fem ting, vi er NØDT til. Alt andet er valg. Vi er nødt til at trække vejret, at drikke, at spise, at komme af med det igen og at sove. ALT andet er valg.

Tro

Alting i livet handler om tro. Og her mener jeg ikke religion! En aften mødte jeg tre drenge, der var på lejrskole. Det var meget optaget af, at jeg havde gået i Spanien, og at jeg var på vej til grænsen 300 km væk. De så mit udstyr, mine kort over ruten, og de hørte mig fortælle, så de troede på, hvad jeg sagde.
Den følgende morgen mødte jeg dem igen, og de fortalte at de havde berettet om mig til resten af børnene om aftenen, og nogle af dem havde ikke troet på, at jeg eksisterede. Nogle af deres kammerater kom løbende og pludselig var der nogle af skeptikerne, der troede på mig, fordi de så mig og hørte mig. Andre troede stadig ikke på mig, selv om de fik præcis samme oplevelse.
Det får mig til at tænke på, at tro og tillid skabes tidligt i livet, og er ret afgørende for, hvad vi får ud af resten af livet. 
For meget lalleglad naiv tosse er skadeligt. Det kan give overgrebsproblematikker.
For meget skepsis og mistro er også skadeligt. Det kan afskære os fra en masse liv og kraft og muligheder for lykke og glæde i livet.
For lidt og for meget skader alting.
Dette er et af grundelementerne i mit e-kursus om at få et bedre helbred. Se www.BedreHelbred.nu På dette kursus kommer jeg også ind på de valg vi træffer og de fem ting vi er nødt til.

Mad

I Spanien var der betydeligt flere købmænd og restauranter langs ruten end her i Danmark. Det betød, at det i begyndelsen var en udfordring at få noget a spise. Dog fandt jeg efter bare en enkelt dags vandring ud af at planlægge mine indkøb, så jeg ikke kom til at mangle mad, men det betød også at jeg en enkelt dag måtte købe ind til 1˝ døgns måltider og bære på det hele foruden selvfølgelig min almindelige oppakning. Som sagt var jeg meget omhyggelig med at finde de produkter, som gav mig mest næring og som vejede mindst.

Helbred

Heller ikke i år fik jeg en eneste vabel eller andre helbredsmæssige udfordringer på turen. Kun den allersidste dag gik jeg så hurtigt, fordi jeg var optaget af at skulle møde min familie, at jeg dagen efter turen blev lidt øm under den ene fodsål.

Jeg er sikker på at grunden til at jeg igen klarede en langdistancevandring uden problemer er mit fodtøj og mine forberedelser. Fodtøjet er top-kvalitet, og forberedelserne bestod i at spise sundt, tage gode nødvendige kosttilskud, der bygger kroppen op til at kunne klare de ekstra strabadser, samt mentalt at forberede mig på turen.

Første år (for to år siden) havde jeg, inden Camino-vandringen, tre ligtorne, men de forsvandt uden at jeg opdagede det i løbet af de 500 km. Og de er aldrig kommet tilbage!!!!!
Jeg tabte mig dengang 3 kg, og rensede voldsomt ud med grim kropslugt og vabler.

I år gik det langt bedre og jeg følte mig endnu bedre tilpas. Jeg gennemførte alle 300 km uden vabler eller andre nævneværdige problemer.

Faktisk er jeg i stand til at gøre mere og mere, som årene går. Jeg føler mig yngre og yngre på alle planer, med færre skader og mere energi i det daglige. Hemmeligheden mener jeg blandt andet er daglig motion, mental sundhed, sund og nærende daglig kost, samt naturlige kosttilskud, som giver kroppen de byggesten som den har brug for – for at den kan forblive i BALANCE og sund. Hvilket jo er det, den oprindeligt er designet til....
Alt dette og meget mere kommer jeg også ind på på det livsstilskursus www.BedreHelbred.nu 

Afsluttende bemærkninger

Denne vandring har for mig intet religiøst over sig. Sådan er mine livsvandringer ikke. De handler udelukkende om at komme ind i sig selv, om spiritualitet og åndelighed. At finde sin indre ro, sin sjæl, sit formål med livet, de inderste ønsker med livet - samt at løse de udfordringer, der opstår hen ad vejen.

Links

Klik her for at se 29 udvalgte billeder med beskrivende tekst.

Klik her for at se næsten 400 billeder fra hele turen - uden tekst.

Klik her for at se en række videoer fra turen, både om selve turen samt praktiske råd til at vandre langt.

Klik på www.youtube.com/watch?v=w0PjtIgnq-Q for at se en 10-minutters video, jeg har optaget fra turen sidste år.


På www.YouTube.com/HoffmannsCamino kan du se flere videoer om caminoen.


Klik her for at se billederne og læse om forrige års Camino-vandring (Mérida - Astorga i 2006)

Klik her for at se billederne og læse om sidste års Camino-vandring (Zamora - Finisterra i 2007)

På www.BedreHelbred.nu kan du læse om et e-kursus, hvor du blandt andet kan forberede dig til næste gang, du skal du at vandre.

Hvis du ønsker at abonnere på min nyhedsmail, som udkommer med uregelmæssige mellemrum cirka en gang om måneden, og som blandt andet indeholder nyheder om vandreture, så tilmeld dig venligst på www.MikaelHoffmann.dk/nyhedsmails.