Mentor-coaching BEAMH


En måde at foretage forandringer i sit liv, er at gennemgå følgende fem trin (BEAM-Handling):
Bevidstgørelse (at få øje på, hvad der virkelig sker),
Erkendelse (at se, at det handler om mig selv og de psykologiske forsvarsmekanismer),
Ansvarlighed (at være klar over, at jeg selv er en del af problemet og en del af løsningen),
Muligheder (få nye valgmuligheder), samt
Handling (at gøre noget ved det).
Be-handlingen er BEAM-Handling.
Som en målrettet laserlys-stråle.


At gennemleve disse fem trin sammen med en kvalificeret mentor-coach kaldes også accelereret læring, hvor man lettest og hurtigst bliver bevidst om sammenhængen mellem valg og konsekvenser.


Her er en grundig beskrivelse af de ovennævnte punkter:

Bevidstgørelse

Det er svært at ændre noget, vi ikke er bevidst om. Derfor handler alle former for personlig udvikling i et eller andet omfang om at forøge opmærksomheden på det, der foregår inde i os og omkring os.

For at kunne gøre noget ved et problem, er det vigtigt at kunne få øje på det. Det er ikke nok at forstå det med hovedet, og at se, høre og smage det. Det skal mærkes med følelserne.

Uanset hvilke former for ubalancer vi taler om, er det vigtigt at kunne se, hvad der foregår. Med større indsigt i vores tanker, følelser og behov kan vi lettere vælge at gøre noget ved uhensigtsmæssighederne. Vi kan også nemmere gøre noget ved vores personlige potentiale og de ressourcer, der endnu ikke er udfoldede. Måske slås vi med bestemte udfordringer i vores liv, som vi ikke ønsker at blive ved med at døje med.

Mange mennesker føler, at de er oppe imod noget, de ikke kan definere klart. Derfor drejer det sig først og fremmest om at få dem til at se deres indre og ydre ”fjender” mere klart. Også at kunne se nye muligheder og andre måder at gøre tingene på.

Hvis man vil have noget andet end det, man har haft indtil nu, er man nok nødt til at gøre noget andet, end det man har gjort hidtil. Det gælder i alle livets forhold.

Hvis man som ”firmaets mand” altid har taget ansvaret for alle aktiviteter omkring sig, og som selvstændig fortsætter denne adfærd, uden at være i stand til at skære væk, og uddelegere aktiviteter man ikke selv er super god til, eller at prioritere sin tid, så kan man komme i store vanskeligheder.

Det kan godt tage lang tid at finde en ny kurs i livet; at vænne sig til, at nogle ting ser helt anderledes ud end man oprindeligt troede, og at ændre sin selvfølelse i en mere positiv retning.

Så for at kunne gøre noget ved et problem, er det vigtigt at kunne få øje på det.

Det er dog sjældent nok at blive bevidst om årsagen til et problem eller at få øje på nogle hidtil uudnyttede ressourcer.


Erkendelse

At erkende er mere end blot at være bevidst. Det er også at kunne gennemskue de psykologiske forsvarsmekanismer og have viljen til at arbejde med dem.

På samme måde som kroppen har sine forsvarsmekanismer (immunforsvaret), har psyken det også. De psykologiske forsvarsmekanismer søger at genskabe stabilitet og fjerne den psykiske ubalance, som typisk opleves som angst.

Forsvarsmekanismerne bruges ubevidst til at forsvare sig mod uacceptable og konfliktbetonede følelser eller tanker.

De fleste psykologiske forsvarsmekanismer løser de konflikter, som personen ikke umiddelbart er i stand til at løse, enten fordi vedkommende ikke ser problemet der skal løses, eller fordi vedkommende ikke kan finde ud af hvordan problemet skal løses. Hvis det psykologiske forsvar ikke virker tilfredsstillende, udvikles en krise, et traume eller andre ”sygelige tilstande”.

I virkeligheden er det psykologiske forsvar særdeles kompliceret og til tider vanskeligt at forstå, men jeg har her forsøgt at simplificere det i syv områder.

Fortrængning. Fortrængning er den hyppigste og vigtigste forsvarsmekanisme. Konfliktstoffet flyttes fra bevidstheden over i det ubevidste. De fortrængte følelser er imidlertid ikke ”væk”, men kan dukke op, enten i drømme, når vi har indtaget alkohol, eller når vi er i pressede situationer (fx i forbindelse med stress). Fortrængning er den vigtigste forsvarsmekanisme, fordi den kan bruges som ”nødbremse”, dvs at når al anden bearbejdning af konfliktstof mislykkes, kan fortrængning ”fjerne” problemet og dermed fritage personen for de uacceptable følelser. Problemet er naturligvis ikke løst, bare fordi det er fortrængt.
Eksempel: Kurt er blevet overfuset af sin chef, men glemmer det og føler heller ingen vrede. Han taler ikke om det til nogen, og bliver ved med at være glad for sit arbejde. Men efterhånden udvikler Kurt en depression som resultat af fortrængningen.

Benægtelse. Dette er en form for fortrængning. 
Eksempel: Enken benægter at ægtefællen er død, eller medarbejderen benægter en fyring. Herunder hører også bagatellisering og romantisering.

Projektion. ”Tyv tror hver mand stjæler”. Projektion betyder, at man tillægger andre noget, man ikke bryder sig om i sig selv. Man tillægger andre mennesker motiver, som man selv har. Ved uoverensstemmelser, stridigheder, diskussioner i samliv og i politik foregår der mange projektioner. Modparten beskyldes for altid at være uærlig, grov, nærig, egoistisk, hensynsløs, ukritisk, usaglig, ufølsom, skattesvindler mv. Der er ofte tale om modsætningsfyldte generaliseringer. Nogle menneskers liv er præget af, at de ustandselig kommer i konflikt med deres omgivelser. Ofte er der tale om, at disse mennesker ikke kan se andre mennesker på grund af deres egne projektioner, og at det i virkeligheden er deres egne svagheder, som de slås med, men disse er blot projiceret ud på andre (heraf navnet projektion). I ophedede diskussioner er de tre ord Du, Altid og Aldrig en farlig cocktail.

Devaluering. Man nedgør andre - eller sig selv.

Rationalisering. Ved rationalisering kommer man med forklaringer, som på en måde er rigtige nok, men de er bare ikke tilstrækkelige.
Fx at man kommer for sent hjem og undskylder sig med trafikken. Men hovedårsagen til forsinkelsen er, at tiden løb fra en og man kom for sent fra kontoret.

Intellektualisering. Intellektualisering er en speciel form for rationalisering. I stedet for at stå ved de følelsesmæssige grunde til sine valg og handlinger, kommer man med lange intellektuelle begrundelser og undskyldninger for det skete.

Reaktionsdannelse. Når vi viser det modsatte af det, vi føler. Fx at man viser venlighed, når man egentlig er vred, eller man tilslutter sig det, som man normalt er imod.

Først når man har erkendt sit problem og reaktionerne, kan man begynde at gøre noget ved det.

Hvis man har svært ved at erkende, at man har et problem, kan man tage en offerrolle, og mene at problemerne kommer ude fra. At det er andres skyld, fx chefen, vejret, ægtefællen, lovgivningen, krisen, de fremmede, osv..

Det handler om os selv. At kunne genkende sig selv. At se, at dette her handler om mig. At være parat til at gøre op med nogle fastlåste og begrænsende overbevisninger. At kigge på sig selv i et andet lys - og det er ikke altid lige behageligt.


Ansvarlighed

Det er sjældent tilstrækkeligt at blive bevidst om årsagen til et problem og være klar over de psykologiske forsvarsmekanismer. Vi skal også tage ansvar for hvad der er sket.

Det er oftest lettest at se, at det er alle de andres skyld, hvis man er kommet galt af sted. Men det hjælper bare ikke mig noget, hvis det først er gået galt. Hvis jeg giver andre ansvaret for, at det ikke går mig godt, har jeg også givet dem ansvaret for, at jeg skal få det bedre, og SÅ kan jeg komme til at vente længe på bedring.

Ansvarlighed er at være klar over, at man selv er en del af problemet - og dermed også en del af løsningen.

Når noget går galt mellem to mennesker (fx ægtefællen eller samarbejdspartneren) er der 200% ansvar til deling. 100% til mig og 100% til den anden. På den måde har jeg også 100% chance for at ændre noget til det bedre. Hvis der kun var 50% ansvar til hver, ville jeg være afhængig af, at den anden foretog sig noget, for at jeg kunne få, hvad jeg ville have, og at der kunne ske en ændring. Dette kunne udvikle sig til en offer-situation for mig.

Hvis man ønsker at lave andet og mere end blot overfladiske forandringer, kan det være en udfordring at udvikle og forandre sig. Især når det drejer sig om at bryde ud af gamle vaner, mønstre og roller, kan det kræve mod og vilje at få vendt skuden og få lagt en mere livsfremmende kurs.

Hvis forandringerne er meget store eller kommer hurtigt, er der risiko for, at man pludselig befinder sig i et mentalt og følelsesmæssigt kaos. Det kan være temmelig angstprovokerende, også selv om det er positive forandringer, der sker. Man er kommet ud af sin komfort-zone (trygheds-zone), og det kan være særdeles sårbart.

Det allervigtigste er at kunne rumme sig selv og sine følelser – uanset hvad disse følelser så end måtte være. Der findes ikke noget godt eller skidt (rigtigt eller forkert). Der er kun valg og deres konsekvenser. Men nogle konsekvenser gør ondt.

Mange mennesker forsøger ubevidst at undgå bestemt følelser, som kan være svære at rumme, fx vrede, nærhed eller kærlighed. Hvis vi kunne rumme alle slags følelser og var villige til at mærke hvad som helst inde i os selv, ville vi være fuldstændig frie til at løbe de risici, som er nødvendige for at få det optimale ud af livet.

Hvis en uhensigtsmæssig situation skal ændre sig til noget bedre, er det vigtigt at gøre noget konkret ved den. Ofte skal en gammel vane stoppes eller et mønster skal ændres, før vi kan gøre noget nyt. Og måden at gøre det på er ved at tage 100% ansvar for vores eget liv.

At vide, at vi selv har skabt samtlige de situationer, vi sidder i (med vores forudgående valg), og at vi selv kan ændre livet i den retning, vi ønsker – hvis det er hensigtsmæssigt for vores udvikling.


(Valg)-muligheder

Når man er blevet bevidst om situationen, man har genkendt sig selv i det, og taget ansvar for sine valg, vil man opdage, at der pludselig viser sig nye muligheder. At man har fået mange flere valgmuligheder.

Et eksempel på flere valgmuligheder er, hvis man før kun har haft få forskellige følelser. For eksempel at man var enten glad eller ked af det. Valgmuligheder betyder flere nuancer i følelsesregisteret. At kunne mærke lille glæde, stor glæde, henrykkelse, sorg, vrede, forundring og så videre.

At integrere vil sige at få tingene til at hænge sammen. Det gælder i høj grad de forskellige følelser, vi rummer. Det er ligesom et hjul på en bil, der kører rundt. Hvis der er områder på fælgen, der ikke er afbalancerede, bumper hjulet af sted. Den roligste og mest behagelige kørsel er, hvis hjulet kører jævnt. Det skal ikke kun være nogle få dele, der fungerer godt, og andre ikke gør. Så et nuanceret følelsesregister giver et behageligere liv.

Det handler ofte om at bruge tid på at finde en ny kurs i livet, udforske nye muligheder for at reagere på mere konstruktive måder, opdage andre og mere livsbekræftende måder at anskue livet på, og finde ind til en ny og mere positiv selvfølelse.

Rent fysisk vil der pludselig vise sig flere valgmuligheder, der gør det lettere at finde den bedste løsning.

Alle mennesker har et potentiale, men for mange er det skjult eller fortrængt. Vi har hver især en eller anden evne (måske stadigvæk skjult), som vi kan blive rigtigt gode til.


Handling

Efter bevidstgørelse, erkendelse, ansvarlighed og valgmuligheder skal der gøres noget ved situationen. Det er ikke nok at have fundet løsningerne. Der skal også handles på dem.

Når valgmulighederne præsenterer sig, er det vigtigt at vælge, og at gøre noget.

Ikke at vælge er også et valg. Ikke at gøre noget, er lige så meget et valg, som at gøre noget aktivt.

Ofte kræver det mod at komme tæt på indfrielsen af vores inderligste drømme. Angsten for at prøve noget nyt er en af de alvorligste blokeringer på vejen mod at få realiseret sine drømme.

Den letteste og mest effektive måde at skabe forandring i sit liv på, er at lade sig rive ud af en daglig rutine ved helt at skifte miljø i en periode. Dermed har man nemmest mulighed for at ændre spor fra et fastlåst mønster til et mere fleksibilitet, hvilket kan betyde tilpasning til den enkelte nye situation og livsform. Mindre kan også gøre det, men så tager det som regel bare længere tid.

Siden 2005 har jeg selv hvert år brugt langdistancevandring til at komme ud af det daglige miljø. Jeg vandrer typisk mellem tre og fem hundrede kilometer over en periode på to til tre uger, enten i Spanien eller på Hærvejen. Det er en fantastisk måde at rense ud på, både på det fysiske, følelsesmæssige og intellektuelle plan. Efter blot en uge med de samme bevægelser i evig gentagelse, begynder der at ske forandringer, og den sidste uge har jeg forbindelse med helt andre områder af mig selv, som kan være svære at komme i kontakt med på andre måder.

Ingen kan motivere andre. Man kan kun motivere sig selv. Til gengæld kan man inspirere andre med sit eget eksempel.


Hvordan kan man motivere sig selv?

For at kunne søge hen til noget, man vil have, må man vide, hvad det er, man gerne vil have. Først at være klar over mulighederne, og dernæst vurdere, om det er noget, man er interesseret i at opnå.

Det er også vigtigt at kunne lokalisere og definere sin smerte, så man ved, hvad man ikke vil have. Hvis man blot har en følelse af noget ubehageligt, uden at vide hvad det er, er det det samme som at famle rundt i mørke, uden at vide, hvad man leder efter eller støder ind i.

At udvikle sig personligt kræver livslang erfaring, eller – hvis man ikke har tid eller lyst til at vente meget længe – et gedigent stykke psykoterapeutisk arbejde, der kan sætte gang i processerne og føre dem i en hensigtsmæssig retning.

Hvis man føler, at man ikke mestrer det, man skal i gang med, kan det være svært at finde motivationen.

Den bedste måde at lære på, er at blive bevidst om sammenhængen mellem valg/beslutning/handling og så de tilhørende konsekvenser. Hvis man samtidig kan forkorte afstanden/tiden mellem valget og konsekvensen, går læringen hurtigst.


Billedligt eksempel

Der er en gammel talemåde, der siger, at der er ikke noget, der er skidt, uden at det er godt for noget. Det betyder, at enhver kan vende en dårlig situation til noget godt - hvis man vil og hvis man ved hvordan.


En måde at se det på, er følgende:
At samarbejde med en mentor-coach er som at få sit hus isoleret af håndværkere.
Isoleringen sviner, den koster kassen lige nu - men på sigt skulle det gerne give mere varme i stuerne og en mindre varmeregning.

Mikael Hoffmann Hvem får sit hus isoleret?

Hvad skulle forhindre, at man sørger for at få isoleret sit hus? Mikael Hoffmann Hvilke fordele er der ved at isolere sit hus? Det er på nøjagtigt samme måde med mentor-coaching: Men på sigt skulle det meget gerne vise sig at livet bliver både lykkeligere og lettere, når man har tilføjet nogle nye vinkler på tilværelsen.

Hvad opnår man med BEAMH?