Hvorfor virker slankeKURE ikke i længden?
af Mikael Hoffmann
En kur er defineret som noget, vi gør her og nu ved at ændre nogen ting radikalt, fx ved i en periode at spise mindre eller dyrke mere motion - eller spise noget bestemt.
Hvorfor er der egentlig så mange, der oplever, at når de slutter deres (smertefulde og anstrengende) kur, falder de tilbage i det gamle mønster, og igen får samme vægt og figur?
Svaret kan være, at hvis du kun gør nogle få ting, uden at ændre noget grundlæggende, kommer du automatisk tilbage til udgangspunktet.
Hvis du straffer din krop ved fx ikke at spise så meget, eller måske ikke får de næringsstoffer, du har brug for, så vil kroppen straffe dig igen, og vægten vil komme snigende efter nogen tid.
Et skridt frem og to tilbage.
Der er en grund til at vi vejer det, vi vejer.
På en måde er vi altid i balance. Uanset om du vejer det, du føler som din idealvægt, eller du vejer 50 kg mere eller mindre, så er du i balance, dér hvor du er.
Hvad er dét, der skal til, for at du kan komme tilbage i den balance, du ønsker?
Tilbage til den kropsvægt du ønsker? Den form du ønsker, og det liv du ønsker? Lykke og velvære. En sund og god livsstil.
Svaret er, at det alt sammen starter med holdning. Med holdning til dig selv og til dine omgivelser.
Hvis du sætter et slankeskema op, men ikke følger det, så er du lige vidt. Det er holdningen, der er afgørende.
Derfor har jeg lavet et livsstilsprogram, der handler om holdning. Det starter meget forsigtigt med nogle små skridt - stille og roligt. Vi kommer i løbet af de ti trin hele vejen rundt. Både inden for kost, ernæring, sygdom, psykologi, livsstil, formål med livet, hvordan du bliver lykkeligere, og hvordan du får det liv, du ønsker dig.
Klik ind på www.BedreHelbred.nu for at læse om mit 10-trins kursus, eller klik ind på www.MikaelHoffmann.dk/coachingterapi for at læse om hvordan jeg personligt hjælper folk.